24syv: Debat om bundtrawl

DFPO-biolog Henrik S. Lund gør op med myter om trawl i "Reporterne". Her indslaget her

Tirsdag dedikerede radiokanalen 24syv en time til havmiljø – og bundtrawl. 

Her kom biologen Alexander Holm med kras kritik af fiskeriet, som han mener er årsagen til, at havmiljøet i Danmark bliver dårligere år for år. 

Men det holder ikke vand, indvendte biolog Henrik S. Lund, Danmarks Fiskeriforening. Han appellerede til mere fakta i debatten – og forklarede, hvordan et trawl fungerer, hvor lille en påvirkning redskabet har, og de mange andre problemer, som presser havmiljøet – fx skarv. 

Hør programmet her: https://24syv.dk/episode/biolog-vil-forbyde-bundtrawl-vi-skyder-os-i-begge-knae 

Spol 11 minutter ind i udsendelsen for at høre Henrik S. Lund, som bl.a. sagde: 

– Det der med at udnævne trawlfiskeriet til den største presfaktor – det er der ingen videnskabelig dokumentation for. 

– En engelsk forsker har dokumenteret, at når du fisker med trawl hen over havbunden, så påvirker du 6 procent af de dyr, der er på havbunden. Der er altså 94 procent, som ikke bliver påvirket. 

– For nylig har vi ved en bundgarnsfisker i det sydlige Lillebælt mærket 200 torsk, og 60 procent af dem har vi fundet ved skarvkolonier. Derfor er vi blevet mere opmærksom på, at fuglen spiser de små fisk – og hvis alle de små fisk forsvinder, så kommer der i hvert fald ingen store fisk.  

– Det eneste, man har gjort de sidste 20 år i indre danske farvande, er at begrænse fiskeriet, og det har ikke hjulpet noget som helst. Nu er vi nede på kvoter på 0, og fiskebestanden falder stadigvæk. Hvis man bliver ved med at sige, at det er fiskeriets skyld, så er der noget, som man ikke forstår. 

Efter Henrik S. Lund var to politikere på banen. Først Torsten Gejl, politisk ordfører for Alternativet, og derefter Bjarne Laustsen, fiskeriordfører for Socialdemokratiet.

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...