Når jomfruhummerfiskerne i Kattegat er på fiskeri, så er det med kameraer, som kigger dem over skuldrene – og det sætter sine spor.
En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet ”Konsekvenser ved elektronisk overvågning af bundtrawlfiskeret i Kattegat for danske fiskere” slår fast, at kameraerne påvirker fiskernes sundhed og trivsel.
– Resultaterne viste, at kameraer har indflydelse på arbejdsforholdene om bord. Fiskerne føler sig stressede og magtesløse og bange for deres professionelle fremtid, lyder det i konklusionen på undersøgelsen:
– Kameraerne har påvirket fiskernes sundhed og trivsel. Flere har forladt fiskeriet angiveligt på grund af overvågning, og de risici det medfører i form af sanktioner.
For fiskerne føles kamera ombord som et udtryk for manglende tillad fra myndighedernes side og krænkelse af deres privatliv. Sådan svarer 89 procent. 85 procent svarer, at det fører til arbejdsrelateret stress. 70 procent mistrives på jobbet, mens 73 procent føler sig magtesløse på grund af kameraet.
– og bliv klogere på undersøgelsen i Fiskeri Tidende, som udkommer på lørdag.