Juli 2023
Tonsvis af tobis
Det bar frugt, at de danske fiskere fik lov til at fange langt flere tobis i 2023 end i de foregående år. I juli lød den landede mængde på 117.355 ton tobis mod 73.213 ton sidste år. Det var en fremgang i landingerne på mere end 60 procent og den største mængde siden 2020. Samtidig var gennemsnitsprisen en tand højere, og det resulterede i, at landingsværdien steg fra 143 millioner kroner til 266 millioner kroner.
– Der har været store forekomster og gode priser, og sammenlignet med sidste år har det været en udmærket sæson. Det store problem i år har været, at de steder, hvor der har været flest tobis, har vi haft for lidt kvote til at fange dem, sagde Christen Fjord, der sammen med Thomas Lodberg har fartøjet RI 457 Kirsten Fjord.
Det vil skade miljøet at forbyde trawlfiskeri
Selv om et forbud mod fiskeri med bundtrawl vil mindske havpåvirkningen, vil det faktisk øge de negative globale miljøpåvirkninger. Det viste et studie fra University of Washington i juli, hvor forskerne havde set nærmere på det omdiskuterede redskab. Forskerne konkluderede, at når fiskeriet med bundtrawl sker under god forvaltning, så stiger bestanden af både fisk og skaldyr. Havbunden forbliver også i en god tilstand, og det er muligt at tage hensyn til sårbare arter i havet. Og så er påvirkningen langt mindre, end hvis samme mængde proteiner skulle produceres på landjorden.
– Selv om et forbud mod fiskeri med bundtrawl vil mindske havpåvirkningen, vil det faktisk øge de negative globale miljøpåvirkninger, fordi trawlfangede fødevarer vil blive erstattet med fødevarer af landbaseret oprindelse eller akvakulturarter, der hovedsageligt fodres med afgrøder, hvor effekten er større, konkluderede forskerne fra University of Washington.
Folk og fisk i sommerlandet
Endnu en sommer med alt godt fra havet. I de danske fiskerihavne slog fiskerne et slag for dansk fiskeri og gav danskerne et indblik i deres arbejde og deres fangster. Bl.a. inviterede Henrik Krogh Larsen og fru Rikke Stjerne ombord på kutteren og ud i udekøkkenet i Sæby, da de holdt eventet Smagen af Kattegat.
August 2023
Kullerkvotens kvaler
Når fiskerne i 2023 sejlede ud i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, så de masser af kuller. Bestanden havde det nemlig skønt; ifølge det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) var den steget med 500 procent siden 2020 – så ja, fiskerne burde være ovenud lykkelige, men det var de absolut ikke. For kvoten haltede efter! Selvom den i samme periode havde fået et nøk opad med 64 procent, så var det ikke nok. I 2023 steg kvoten med 30 procent, men biologerne havde sådan set anbefalet at hæve den med 160 procent.
Over 50 hollandske bomtrawlere forlod fiskeriet
Ifølge EU’s flåderegister forlod 54 hollandske bomtrawlere fiskeriet de seneste år. Det skete i kølvandet på Brexit, lød det fra den hollandske fiskeriforening VisNed. Ifølge deres tal var der 55 fartøjer, som søgte om Brexit-ophugning. Og det endte med, at mere end 50 bomtrawlere blev hugget op; alt sammen finansieret af Brexit-midler. Blandt de ophuggede fartøjer var også en skare, som var aktive i Skagerrak. Netop her, hvor debatten har været på sit højeste.
Hanstholm-fisker solgte trawleren og gjorde klar til langlinefiskeri
Hanstholm-fisker Dan Nielsen solgte i sommer – sammen med sin far Flemming Nielsen – den 27 meter lange konsumtrawler HM 128 Borkumrif til et norsk rederi. Men det betød ikke, at det var slut med fiskeri for 45-årige Dan Nielsen, for han købte i stedet et mindre fartøj til linefiskeri efter torsk og kuller.
– Vi har bestilt et kroganlæg hjem fra Island, som tager tre-fire dage at montere, og så venter vi ellers bare på at få en fiskeritilladelse – det med tilladelsen kan til gengæld godt være noget sejt noget, for de rider ikke samme dag, som de sadler, sagde Dan Nielsen, der glædede sig til at komme i gang.
September 2023
Tunen er tilbage
Igen i år stimlede tunentusiaster sammen i Skagen for at fange, mærke og genudsætte den store fisk sammen med DTU Aqua.
En af dem var Danmarks Fiskeriforenings biolog Henrik S. Lund, der tilmed var så heldig at få bid. En flot tun på over 2,5 meter, som kun gav biologen endnu mere lyst til at hive en tunkvote i land til fiskerne.
– En dansk kvote er vejen frem, så erhvervsfiskere og lystfiskere kan få adgang til at fiske efter denne konge af tun. Der er som sådan ikke brug for en kæmpe kvote og bare små 100 tons ville være nok til at starte et fiskeri op, sagde Henrik S. Lund.
Esbjerg-fisker slap for uønskede bifangster
Hesterejefisker André Sanders fra Esbjerg fortalte i efteråret om et DTU-projekt, der havde mindsket hans bifangster. Ved at indsætte en sektion med store masker i den midterste del af trawlet ville man undgå at fange sild, kuller og brisling uden samtidig at miste de indfangede hesterejer.
– Det har gjort en kæmpe forskel, for det var slet ikke til at arbejde med, når der var mange sild og brisling i trawlet. Det slipper vi for nu, og det sparer os for en masse tid, sagde André Sanders.
De unge er fremtiden
Normalt er der mest trucks, måger og fiskere at finde på havnen i Hanstholm en fredag formiddag. Men ikke 8. september. Her væltede havnen i skoleelever – over 700 styk – som havde fundet vejen til undervisningsfestivalen Future Fish. Op til festivalen havde mange af de unge fiskeri, fisk og havet på skoleskemaet, og om fredagen kulminerede det så på festivalen med stande, workshops og fiske-debat.
– Det er vigtigt, at børn og unge kommer ud på havnen for at se, hvad fiskeri er, og hvad havnen kan. Vi håber at så et lille frø, som kan spire – så de husker de maritime uddannelser og bliver nysgerrige på fiskeri, sagde Maria Mejlhede, direktør i Krog Nobis, der arrangerede festivalen – som bl.a. var støttet af Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
