Mens politikerne taler om at støtte små, lokale kystfiskere, så lukker de mere og mere ned for dem. Senest i fiskeriaftalen fra sidste år, hvor et bredt flertal i Folketinget blandt andet besluttede at stoppe al trawlfiskeri ud for Djursland.
Og netop den beslutning kan ses som forsimplet og taget uden reel vurdering af miljøpåvirkningen fra det lokale fiskeri, som man ved har stor betydning for et lokalområde. Det mener tidligere medlem af Fiskerikommissionen Troels Jacob Hegland.
– Det er et relativt grovmasket indgreb. Man lukker området, fordi det er nemt, ikke nødvendigvis fordi det har den største effekt, siger Troels Jacob Hegland, der er forsker ved Aalborg Universitet og har tyve års erfaring med forskning i forskellige aspekter af fiskeripolitik og fiskeriforvaltning.
Han mener ikke, at der er lavet det nødvendige forarbejde, hvilket flugter dårligt med Fiskerikommissionens rapport, der netop anbefaler at lade lukninger basere sig på vurderinger af den reelle miljøeffekt af fiskeriet – og, hvor det er muligt, opretholde lokalt forankret fiskeri i dets kerneområder.
Kim har sat kutteren til salg
Trawlforbuddet rammer blandt andre Kim Lykke Petersen, som er fjerdegenerations kystfisker med kutteren RS-73 Annika, der ligger til i Grenaa Havn.
Med det forestående trawlforbud, som forventes godkendt i EU i løbet af 2027, har Kim Lykke Petersen udsigt til, at han må lukke ned.
– Det gør ondt inde i min sjæl, når jeg ser det store billede af, hvad der foregår. Er der virkelig ikke plads til sådan en lille båd her i dansk fiskeri? spørger Kim Lykke Petersen.
Kort efter forbuddet blev vedtaget i 2025, valgte han at sætte kutteren til salg.
Indtil videre har der ikke været købere til RS-73 Annika, og det er der en god forklaring på, mener Kim Lykke Petersen.
– Der er jo ingen, der vil købe en kystnær båd, når de lukker fiskevandet. Jeg nægter at tro på, at banken vil låne penge til en, når fiskeriet er dødsdømt, siger han.
Og det kan ikke bare blive afgørende for den lille håndfuld kystfiskere, der er tilbage på Djursland, men for hele lokalområdet.
– Kystfiskerne er nogle af dem, som opretholder liv i havnene. At have et aktivt kystfiskeri er en værdi, fastslår Troels Jacob Hegland.
Nemt at kommunikere
Et totalforbud mod bundtrawl er ifølge Troels Jacob Hegland et simpelt indgreb mod de fartøjer, der har den højeste miljøpåvirkning. Men det er også et indgreb, hvor der ikke tages hensyn til, at der er væsentlig forskel på et lille fartøj med let bundtrawl og et stort fartøj med tungere trawl.
Dertil kommer, at den samlede bundpåvirkning er begrænset, når der er få bundtrawlende fartøjer i et område.
– Men den slags afvejninger har man ikke lavet her, hvilket gør det meget håndterbart og nemt at kommunikere, at her har vi et trawlforbud, siger Troels Jacob Hegland.
I forbindelse med vedtagelsen af forbuddet er der slet ikke lavet undersøgelser af de få kystfiskeres miljøpåvirkning. En mere målrettet regulering ville kræve viden om, hvor og hvordan de enkelte fiskere påvirker havbunden.
Hvis man havde lavet den analyse, kunne man måske have reddet de mindre bundtrawlende fartøjer, forklarer Troels Jacob Hegland.
Man kunne også have lavet en samlet vurdering af hele området og set på den samlede påvirkning fra de få lokale trawlere og muligvis givet dispensation til netop dem.
Troels Jacob Hegland vurderer, at det har spillet ind, at indgrebet rammer et begrænset antal mindre fartøjer, og at det har været nemmest bare at lukke det og se bort fra de mere komplekse detaljer, da følgeomkostningerne i det store billede er små.
Forstår det ikke
Kim Lykke Petersen anerkender, at et forbud kan være rimeligt, hvis der er dokumentation for skade.
– Men så må der da være andre steder, hvor der sker mere skade, for her er der ikke andet end nogle få både. Jeg forstår det ikke, siger han.
Som det ser ud nu, er det dog svært at svare klart på, da der ikke er lavet undersøgelser.
Fiskeri Tidende har kontaktet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Den fungerende minister, Jacob Jensen (V), har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at kommentere kritikken grundet de verserende regeringsforhandlinger, lyder det fra ministeriets presseafdeling.
For at få hele historien kan du lytte til podcasten ”Den sidste dans med Annika”.
Lyt til podcasten