Det er sjovere at være torsk i Øresund end i de omkringliggende farvande.
Det konkluderer DTU Aqua i en ny rapport, hvor man har undersøgt miljøforholdene i Øresund, herunder udviklingen for forskellige fiskearter.
Rapporten viser, at der – i modsætning til i f.eks. Lillebælt – er fremgang i torskebestanden i den centrale del af Øresund.
Fiskeri Tidende har spurgt DTU-forsker Karen Timmermann, der er hovedforfatter på rapporten, om, hvad man kan konkludere på baggrund af rapporten.
Hvad er de vigtigste konklusioner i rapporten, og er der noget, der har overrasket dig?
– For mig var det ikke overraskende, at miljøforholdene i Øresund er rimelig gode, fx når man ser på udbredelsen af ålegræs, men det kom bag på mig, at udviklingen i mængden af torsk har været så meget anderledes end i Lillebælt, hvor jeg tidligere har lavet en lignende undersøgelse. Selv om det ikke er nyt, at forholdene for torsk er relativt gode i Øresund, så er det godt, at vi nu har fået sat tal på udviklingen, siger Karen Timmermann.
Der er forbud mod trawlfiskeri i Øresund. Kan man ud fra jeres rapport konkludere, at det er på grund af trawlforbuddet, at der er blevet flere torsk i Øresund?
– Nej, vi har ikke lavet en analyse af årsagerne. Vi har fremlagt de data for biomasser, der er for Øresund, og så kommer vi med nogle mulige forklaringer på, hvad udviklingen kan skyldes. Fraværet af bundslæbende redskaber kan være en del af forklaringen, men vi kan samtidig se, at i Køge Bugt, hvor der heller ikke fiskes med trawl, at her er forholdene for torsk meget dårlige i modsætning til i Øresund, siger Karen Timmermann.
Vil det give mening at lave en undersøgelse af, hvad det skyldes, at der er fremgang i mængden af torsk i Øresund, og hvordan vil man gøre det rent praktisk?
– Det vil give rigtig god mening at undersøge, hvorfor udviklingen for torsk er forskellig i forskellige havområder, og jeg tror, man vil kunne få rigtig meget viden om, hvordan forskellige miljøforhold, presfaktorer og prædationsforhold påvirker en fiskebestand. Man kunne fx gå ind og se på, hvorfor der er forskel på udviklingen for torsk i Øresund og i Lillebælt, og om det kan forklares af de forskellige forhold, der er i områderne, siger Karen Timmermann.
– Det man vil gøre er, at man vil opstille nogle hypoteser. Kan det skyldes skarv, kan det skyldes iltsvind, kan det skyldes temperaturforhold og så videre. Man kan også undersøge, om det skyldes en kombination af faktorer. Derefter analyserer man data for at teste hypoteserne og teste hvilke faktorer eller kombination af faktorer, som kan forklare udviklingen for torsk i de forskellige områder, siger hun.
