Nye krav om meldinger ved fiskeri i norsk zone i Skagerrak fra årsskiftet

Husk også at holde dig opdateret på de norske regler, før du krydser grænsen

Norge har med virkning fra 1. januar 2024 indført krav om melding om indsejling og udsejling af norsk zone i Skagerrak. Kravet gælder for fartøjer på 12 meter og derover.

Begge typer meldinger sendes via den elektroniske logbog ved at vælge ”NORSK MELDING”:

  • Ved indsejling til norsk farvand vælges meldingstype ”Aktiv” (COE)
  • Ved udsejling af norsk zone vælges meldingstype ”Passiv” (COX).

Kravet om melding om indsejling (aktiv) betyder, at der inden indsejling i norsk zone i Skagerrak skal ske en melding via den elektroniske logbog. Såfremt fartøjet driver fiskeri inden indsejling i norsk, skal redskabet indhales, fangsten skal opgøres og registreres i logbogen inden melding om indsejling sendes.

Fiskeri i norsk zone må først påbegyndes, når der fra de norske myndigheder er modtaget en kvittering for meldingen.

Kravet om melding om udsejling (passiv) af norsk zone betyder, at der inden udsejling af norsk zone i Skagerrak skal ske en melding via den elektroniske logbog. Såfremt fartøjer har drevet fiskeri i norsk zone, skal redskabet inden udsejling indhales, fangsten skal opgøres og registreres i logbogen inden melding om udsejling sendes.

For begge typer meldinger gælder det, at meldingen skal være sendt inden indsejling/udsejling af norsk zone.

Læs også Danmarks Fiskeriforenings vejledning i fiskeri i norsk zone i Skagerrak

 

Melding af daglig fangst sker automatisk

Udover kravet om melding om indsejling/udsejling er der krav om melding af daglig fangst, når der fiskes i norsk zone i Skagerrak.

Danske fartøjer skal ikke lave melding om daglig fangst, når de fisker i Skagerrak. Det er en melding, der automatisk udveksles fra den elektronisk logbog til Norge.

Det skal dog bemærkes, at det fortsat er et krav, at logbogen skal føres efter hver fangstoperation, dog mindst én gang i døgnet, senest kl. 24:00.

Det er ligeledes fortsat et krav ved fiskeri i Skagerrak, at der i logbogen er oplysning om, hvorvidt fangsten er fisket i EU-zone eller norsk zone.

Hvis der ved indsejling i Skagerrak eller Nordsøen er sendt en melding om indsejling, skal der ved fiskeri i norsk zone henover grænsen mellem Skagerrak og Nordsøen eller henover grænsen mellem Nordsøen og Skagerrak, ikke ske melding om indsejling og udsejling.

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætter i tysk farvand i Østersøen...

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af...