Fiskerne lander færre brislinger til høje priser

De danske fiskere har fanget færre brislinger i januar end sidste år, men til markant højere priser

Foto: Fiskeri Tidende

De danske fiskere har i januar landet 5.758 ton brisling.

Det er et stort fald sammenlignet med landingerne i januar sidste år, hvor de danske fiskere landede 9.226 ton brislinger.

Til gengæld har fiskerne fået markant højere priser for brislingerne i år.

Den gennemsnitlige kilopris på brislingerne var i januar i år på 3 kroner mod 1,8 kroner per kilo i januar sidste år.

Det betyder, at landingsværdien på trods af det store fald i landingerne var en smule højere i januar i år end i januar sidste år. Der var tale om en stigning fra 16,7 til 17,1 millioner kroner.

Langt størstedelen af brislingefiskeriet på denne tid af året finder sted i den østlige del af Østersøen.

Hanna vil lave en film om 90’ernes rejefiskeri

I samarbejde med blandt andet instruktøren bag filmen ’Synkefri’ har Hanna Rosland kastet sig over et nyt projekt om Nordatlantens rejefiskeri i 90’erne

Hanna vil lave en film om 90’ernes rejefiskeri

I samarbejde med blandt andet instruktøren bag filmen ’Synkefri’ har Hanna Rosland kastet sig over...