13.000 besøgende til DanFish

Den store tilslutning har endnu en gang cementeret messens position, som et globalt samlingspunkt, der har tiltrukket tusindvis af besøgende fra 47 nationer

I år lagde knap 13.000 besøgende fra ind- og udland vejen forbi den populære fiskerimesse, DanFish International, i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Den store tilslutning har endnu en gang cementeret messens position, som et globalt samlingspunkt, der har tiltrukket tusindvis af besøgende fra 47 nationer. 

Under årets åbningstaler blev DanFish International både omtalt som en gevinst for fiskerisektoren på globalt plan og et must-attend event af såvel Svend-Erik Andersen, der er formand i Danmarks Fiskeriforening, som Henrik Mørkholt, der er bestyrelsesformand i Danish Export Association. En udmelding, som årets store besøgstal er med til at understrege.

– Vi kan kun være tilfredse med den 28. version af DanFish International med knap 13.000 besøgende og yderst tilfredse udstillere, som især også har fremhævet en rigtig god energi og stemning på messen. Vi har også som altid fået masser af positive tilbagemeldinger fra byens hoteller og restauranter, der har måttet løbe stærkt i løbet af de tre messedage takket være de mange besøgende, fortæller Nicolaj Holm, CEO i AKKC.

Byens mange muligheder er også en af de faktorer, udstillerne fremhæver. Det er nemlig ikke tilfældigt, at de mange besøgende gang på gang vender tilbage til Aalborg.

– Vi er rundt på messer i Hamborg, Færøerne osv., men det er altid DanFish, der trækker med de mange besøgende, siger administrerende direktør for Nordhavn Power Solutions A/S, Søren Rasmussen.

DanFish har de grønne svar

Et af messens øvrige trækplastre har været de mange bæredygtige løsninger, der er blevet præsenteret og fremlagt – og dermed gør DanFish mere relevant end nogensinde.

På årets messe har der været masser af udstyr, som kan gøre fiskeriet mere bæredygtigt.

De besøgende er blevet præsenteret for alt fra brint som nyt brændstof, forstøvere til dieselolien, der hæver udnyttelsen af brændstoffet, metanol-motorer og meget mere.

 

Nyt velbesøgt område

Derudover bød årets messe også på et helt nyt og velbesøgt sceneområde, hvor de besøgende kunne dykke ned under overfladen og møde fundamentet for fiskeriet.

Her blev der hver dag præsenteret en foredragsrække, hvor der blev debatteret alt fra digitalisering af fiskeriet, energieffektivisering, kunstig intelligens, udvikling af fremtidens fartøjer med mere.

Eftersøgning af fisker er indstillet

Den fisker, der mandag eftermiddag faldt over bord fra sin fiskekutter ved Søndervig er stadig ikke fundet, hvilket har fået forsvaret til at indstille...

Eftersøgning af fisker er indstillet

Den fisker, der mandag eftermiddag faldt over bord fra sin fiskekutter ved Søndervig er stadig...