En opdateret version af bekendtgørelsen om regulering af erhvervsfiskeriet er trådt i kraft

I forhold til den hidtidige udgave er der foretaget nogle mindre forenklinger og præciseringer af reglerne.

En ny udgave af bekendtgørelse om regulering af det erhvervsmæssige fiskeri i 2023 er netop trådt i kraft. I forhold til den hidtidige udgave er der foretaget nogle mindre forenklinger og præciseringer af reglerne.

Reguleringsbekendtgørelsen omfatter erhvervsfiskeriet og opdateres typisk et par gange om året i form af en ny udgave.

De vigtigste ændringer i 2023 er følgende:

  • Man skal nu have en tilladelse for at fiske efter læbefisk. 
  • Reglerne for overførsel af sild fra Limfjorden er forenklet. Således kan ejerne af kvoteandele til sild i Limfjorden selv beslutte, om sildene skal fiskes helt eller delvist i Limfjorden eller i Nordsøen uden for Limfjorden.
  • Fristen for at købe ekstra årsmængde i tilfælde af overskridelse af et fartøjs årsmængde er forlænget fra 5 til 10 hverdage.
  • Det er præciseret, at begrænsningen på tildeling af lånefisk for mørksej, torsk og tunge på 30 % af beregningsgrundlaget skal måles pr. art.
  • Fartøjer, der har fået tildelt generationsskiftesild, kan nu bytte dem til sild i andre farvande. Bytteforholdet er 1:1, og bytning sker ved at ansøge Fiskeristyrelsen herom, eksempelvis ved at sende en e-mail.
  • Prisen ved salg af fartøjskvoteandele skal nu oplyses, ligesom det allerede er tilfældet for individuelt omsættelige kvoter (§ 129, stk. 2).

Læs den nye bekendtgørelse om regulering af erhvervsfiskeriet

Iltsvind presser dansk fiskeri hårdt

De seneste år er der målt rekordstore iltsvindstal, og nye tal viser, at det får fiskeriet til at skrumpe kraftigt

Iltsvind presser dansk fiskeri hårdt

De seneste år er der målt rekordstore iltsvindstal, og nye tal viser, at det får...