EU-Kommissionens forslag til Østersøkvoter vækker ikke begejstring

Igen i år anbefaler EU-Kommissionen, at kvoten på Østersøtorsk sænkes

Formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening Thomas Thomsen er ikke begejstret for EU-Kommissionens forslag om at sænke kvoten på Østersøtorsk.

Kommissionen anbefaler at sænke kvoten på torsk med 72 procent i den vestlige del af Østersøen. Derudover anbefales det, at fiskerne kun må have sild som bifangst i forbindelse med brislingefiskeriet. I den forbindelse anbefales en kvote på 23 procent.

– Foruden de lave kvoter er der stort set ingen steder, du kan komme af med dine fisk, hvis du fanger noget. Du skal sende det væk fra Bornholm, og de omkostninger er der kun fisken til at betale, så når mængderne bliver for små, stiger omkostningerne per kilo, fortæller Thomas Thomsen til Tidende.dk

Lokalformanden anbefaler, at der findes penge til en ny ophugningsrunde, der har knap så strenge vilkår, i Østersøen, så de resterende fiskere får mulighed for at trække sig ud af erhvervet med skindet på næsen.

– Vi mener, at kriterierne for at komme med i den ophugningsunde, der var omkring Østersøen, var alt for stramme. Alene det, at referenceårene var år, hvor fiskeriet allerede var dårligt, var et stort problem, siger lokalformanden til Tidende.dk

Ny bog om de to største fiskeroprør i Danmark

Ny bog fortæller om de to største fiskeriprotester i Danmark nogensinde

Ny bog om de to største fiskeroprør i Danmark

Ny bog fortæller om de to største fiskeriprotester i Danmark nogensinde