Et fiskefartøj brød i brand og sank i weekenden.
Det drejer sig om fartøjet L 512 Sunshine, som fredag ved 19-tiden brød i brand, og som desværre ikke stod til at redde. Det skriver Nordjyske.dk, samt Redningsstation Hanstholm på deres Facebook-side.
Efter der blev kaldt Mayday over radioen hastede bl.a. redningsfartøjet C.B. Claudi afsted for at hjælpe fartøjet, som befandt sig 23 sømil vest for Klitmøller.
Fragtskibet Nova var det nærmeste fartøj, og det kom hurtigt fiskeren til undsætning. Efterfølgende blev fiskeren samlet op af en redningshelikopter og transporteret i land.
C.B. Claudi var i mellemtiden kommet nærmere det brændende fartøj, og redningsfolkene fik til opgave at overvåge, at kutteren brændte ud og sank.
– KL. 00.35 sank fiskefartøjet pga. af skaderne og det “relativt” dårlige vejr i området. C.B. Claudi returnerede derefter til Hanstholm havn, skriver Hanstholm Redningsstation på Facebook.
Vraget ligger på position 57°02’19 N og 007°46’20 Ø