To tidligere medlemmer af Fiskerikommissionen er bekymret for fremtidens fiskeri

Troels Jacob Hegland og Peter Grønkjær, der begge var en del af Fiskerikommissionen, har skrevet et debatindlæg i Altinget, om at fremtidens danske fiskeri er på spil uden en samlet plan

Troels Hegland og Peter Grønkjær i forbindelse med Naturmødet 2024, hvor de deltog i en debat i Danmarks Fiskeriforenings stand. Foto: Troels Hegland

Troels Jacob Hegland, lektor i fiskeriforvaltning på Aalborg Universitet og Peter Grønkjær, professor i marinøkologi på Aarhus Universitet var begge en del af Fiskerikommission.

Nu har de to sammen skrevet et debatindlæg i Altinget, hvor de kommer ind på bl.a. CO2-afgiften, den reducerede torskekvote og et potentielt forbud mod bundslæbende redskaber. Alle tre eksempler er tiltag, der skal bekæmpe klimaforandringer.

De to skribenter skriver, at tiltagene som sådan er nødvendige, men at den måde, som tiltagene er udformet og implementeret, så er de ikke optimale.

I debatindlægget opfordrer de to skribenter til, at man politisk på kort sigt bør kigge meget grundigt i værktøjskassen for at sikre, at der ikke sker en ukoordineret afvikling af dele af fiskeriflåden – som ellers kunne være vigtige elementer i fremtidens danske fiskeri.

De to herrer gør det klart, at de ikke er fiskere eller fiskeriøkonomer, og at de ikke kan vurdere præcist, hvor og hvor store de økonomiske udfordringer vil være.

– Men med vores kendskab til fiskeriet, så er vi reelt bekymrede for, at de kan medføre, at dele af fiskeriet afvikles på en uhensigtsmæssig og ustruktureret måde, der i værste fald vil fjerne nogle af de spillebrikker, der bør være på brættet, når der politisk skal tages beslutninger om fremtidens danske fiskeri, skriver de i indlægget.

Læs hele indlægget her.

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon Kollerup og Bjarne Lausten fra regeringspartierne være oppe på...

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon...