De glemmer aldrig den dag i februar 1979

– Det var så koldt den dag, siger Børge Jensen, Agger, der var med ombord på fiskefartøjet L319 Dagmar Jensen.

I modsætning til seks andre fartøjer nåede de i havn i Thyborøn trods centimeter-tyk is på fartøjet i midten af februar 1979. Netop den 14. februar blev dansk fiskeri ramt af en af de værste katastrofer i nyere tid. I løbet af det døgn forliste seks fartøjer, og på fire af fartøjerne omkom i alt 15 fiskere.

– Vi anede ikke, at nogen havde mistet livet. Først da vi kom til Agger, fik vi det at vide. Først da var vi klar over, at det var helt galt, siger Børge Jensen i dag, godt 31 år efter.

Han var sammen med Ole Lassen, Karl Thøgersen og Jørgen Ruby Nielsen med på turen, der startede søndag aften. En ganske normal tur på fiskeri efter kuller godt 80 mil ”vest-halvnord” for Thyborøn på Søndergrund.

– Det var det, vi kalder snallervejr. Derfor sejlede vi hjem, da der blev meldt kuling, fortæller Børge Jensen. Akkurat som de andre.

– Men var vi lige så kloge som nu, var vi sejlet den anden vej, for der var det tøvejr, siger Børge Jensen.

De andre

Men de valgte alle kursen mod land som de andre. For 15 fiskere blev det valg skæbnesvangert.

For seks fartøjer forliste i det døgn, og ombord på fire af dem omkom mandskabet, mens de på de to sidste fartøjer nåede i redningsflåden.

På et af fartøjerne omkom fem fiskere, på et andet fartøj omkom fire fiskere, på et tredje fartøj omkom tre fiskere og på det fjerde fartøj omkom ligeledes tre fiskere.

To af fartøjerne var fra Thorsminde, L 336 Bounty og L 500 Hanne Grethe, mens to var fra Skagen, S 160 Betina Bergmann og S 163 Chrestence.

Især forliset af S 160 var tragisk, da det foregik i indsejlingen til Hanstholm havn. Efter at have kæmpet med isen hele vejen ind, meddeltes det kort før kl. 7 om morgenen, at man gik i havn. Pludselig lå kutteren på siden i havneindsejlingen. Og selvom der blev iværksat en redningsaktion, lykkes det ikke at redde nogen af de tre ombord.

Alt det vidste de ikke ombord på L 319 Dagmar Jensen. Og derfor var der heller ikke panik og frygt.

Isede til hurtigt

Kursen på L 316 blev sat mod Thyborøn, og ganske kort tid efter begyndte det at ise til.

– Lige så snart vi sejlede op mod vinden, begyndte det at ise til, fortæller Børge Jensen. Og det fik konsekvenser.

– Der gik ikke ret mange timer, før vi vidste, at det var slemt. Det stoppede radaren, den frøs fast, og antennen knækkede. Der var helt stille i styrehuset, fortæller han.

Men der var ikke panik ombord.

– Vi vidste godt, hvor vi var, siger Jørgen Ruby Nielsen og forklarer, at de sejlede ved hjælp af kompasset.

Men udsynet fra styrehuset var begrænset. For vinduerne frøs til, så der ikke var noget udsyn.

Det var en håbløs opgave at banke is på fartøjet. Ikke alene var det koldt og blæsende, så det ikke var til at arbejde på dækket. De var heller ikke forberedt på overisningen.

– Vi havde ikke en iskølle med ombord. Og det var uforsvarligt at sende folk ud på dæk, når de ikke havde noget at slå med, konstaterer Børge Jensen.

Der var også stor forskel på den is, de var vant til i Østersøen, og isen i Nordsøen. I Østersøen falder store flager af, når der bankes. I Nordsøen er der kun små stykker, der falder af, når der bankes.

Når der sker overisning lægger isen sig som et tykt panser på fartøjet. Foto: Fiskeri Tidende

Kold sejltur

Jørgen Ruby Nielsen fortæller, at det værste på turen hjemad var kulden.

– Det var en kold sejltur. Man smed ikke tøjet, da vi lå i køjen, siger han.

Fyret ombord kunne ikke give nok varme, og derfor var de iklædt olietøj i styrehuset. Men der blev spist og sovet som normalt på hjemturen.

Børge Jensen mindes også kulden som noget af det værste. Og så, at de sejlede i blinde.

– Vinduerne var iset til, så du kunne ikke orientere dig. Det var meget ubehageligt, erindrer han.

Og spørgsmålet var også, om andre kunne se lanternerne på skibet, der var iset til.

Forud for turen havde de ombord på skibet talt om, at det blev rart at komme hjem til Nordsøen, så de var fri for is.

– Og det var også unaturligt, at det isede til så langt ude på havet, siger Børge Jensen.

Skibet blev mere tungt, og det virker dødt. Det er ubehageligt

Børge Larsen
Fisker

Krængede over

Turen på 80 mil hjem varede normalt ti timer, men denne tur tog det dobbelte. Undervejs mærkede de, at skibet blev mere og mere ustabilt.

– Skibet bliver mere tungt, og det virker dødt. Det er ubehageligt, siger Børge Jensen om den 60 tons tunge kutter, der normalt var stabil.

– Inderst inde vidste vi godt, det var galt, siger han 31 år efter episoden.

Han mindes også, at fartøjet, da de sejlede ind i Thyborøn Havn, krængede over, indtil han fik rettet det op med roret. Da de lagde til kaj, kunne de ikke overskue at banke is. Og først dagen efter gik de i gang med den opgave.

– Og det tog jo tid at skovle isen ud, siger de.

Altid køller med

Det var først, da de kom til Agger, at alvoren gik op for de fire ombord. Et af de fartøjer, der gik ned, havde de ligget ved siden af på havet, før de sejlede hjem.

– Hvis vi havde hørt om Thorsminde-skibene tidligere, så havde det været noget andet, siger Karl Thøgersen.

Siden turen i februar 1979 har der altid været iskøller ombord på skibet, og de har ofte brugt presenning til at lægge over eksempelvis spil og andre dele, der var udsat for overisning.

– Det var meget farligere, end vi troede, fortæller Jørgen Ruby Nielsen.

For det var ikke kun koldt ombord. Udsynet var væk, og værst af alt, redningsbåden var frosset fast i tilfælde af, at der var brug for den.

Havde ingen chance

Mens mandskabet på L316 Dagmar Jensen kom på land, så var der 15 andre der ikke nåede i havn.

Vinden var østlig kuling med en styrke på 8-10 Beaufort. Temperaturen lå på minus otte grader. Og i løbet af tolv timer ville skibets overflade blive overiset med seks centimeters is.

I Dansk Søulykke-Statistik fra året 1979 nævnes, at redningsflåderne måske har været overiset, så flåderne ikke kunne udløses.

”Dette forhold har næppe haft indflydelse på fiskernes chance for redning, idet kæntringerne i fire ud af seks tilfælde formodentlig er forekommet så pludseligt og uventet for besætningerne, at de ikke har haft tid til at udløse flåden”, skriver Industriministeriet i statistikken for 1979.

Og som om de seks forlis ikke var nok, så kæntrede fiskefartøjet Gitte Pofler dagen efter i Nordsøen på grund af overisning. Lykkeligvis uden tab af menneskeliv.

Fang vores nyheder på mail

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så modtager du
relevante nyheder dirkete i din inbox ca. to gange om ugen

Email*

Name

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.