Det britiske forbud mod tobisfiskeri i deres farvand har ført jubel hos en bestemt gruppe mennesker i Danmark – nemlig hos medlemmerne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife).
På foreningens hjemmeside udtrykker foreningens formand Egon Østergaard tilfredshed over briternes beslutning:
– Vi er rigtig glade for briternes beslutning, der vil give havfuglene mere føde, udtaler formanden for ifølge foreningens hjemmeside.
Til DR uddyber han sin holdning således:
– Vi hilser forbuddet meget velkommen. Vi anser industrifiskeriet på tobis som en alvorlig trussel mod rider og andre havfugle i Nordsøen, siger Knud Flensted, der er biolog og naturpolitisk rådgiver hos DOF BirdLife, siger Egon Østergaard til DR.
Professor tvivler på effekten af forbud
Ifølge DR mener briterne, at ved at lukke for tobisfiskeriet, vil antallet af havfugle øges med syv procent de næste ti år.
Men professor hos DTU Aqua Anna Rindorf tvivler på effekten af det britiske forbud.
Ifølge hende er det nok kun verdens mest talrige mågeart – riden – der får gavn af forbudet.
– Det er et stort indgreb, hvor man forventer en forholdsvis lille effekt på en enkelt art. Så jeg er ikke helt sikker på, at biodiversitet som helhed bliver særlig meget hjulpet af det, siger Anna Rindorf til DR.
Det britiske tobis-forbud træder officielt i kraft 26. marts.