Fiskerne har landet flere kuller fra Skagerrak

Der er fremgang i landingerne af kuller fra Skagerrak

De danske fiskere har i årets første ti måneder landet 3.049 ton kuller fra Skagerrak til en værdi på 39 millioner kroner.

Det er en pæn fremgang sammenlignet med sidste år, hvor fiskerne i samme periode landede 2.057 ton kuller fra Skagerrak til en værdi på 30 millioner kroner.

Fremgangen hænger sammen med, at fiskerne har haft en større kvote på kuller i år, end de havde sidste år.

Langt størstedelen af kullerne er landet til Hanstholm Havn og Hirtshals Havn.

Til Hanstholm Havn er der landet 1.255 ton kuller fra Skagerrak til en værdi af 16,2 millioner kroner, og til Hirtshals Havn er der landet 1.233 ton kuller fra Skagerrak til en værdi af 15,7 millioner kroner.