Økosystemet i Oslofjorden har det skidt, og den traditionelle bestand af kyst-torsk i området er nær et kollaps. I et forsøg på at redde fjord og torsk har den norske regering vedtaget flere forskellige tiltag, blandt andet et totalforbud mod alt fiskeri. Dette gælder også for fritidsfiskere i tre områder af fjorden gældende fra 1. januar 2026.
Med indførslen af det kommende forbud vil det stadig være muligt at fiske længere ude i Oslofjorden. I de områder, hvor der stadig må fiskes, vil der blive indført begrænsninger. Blandt andet vil fiskeri med bundgarn, liner, snurrevod, ruser og andre redskaber, der er egnet til fiskeri efter demersale arter, være forbudt. Brug af opsamlingsposer på rejetrawl og jomfruhummertrawl vil være forbudt, og alle tidligere dispensationer vil blive trukket tilbage – dette gælder også aktive af slagsen.
Udover forbud mod fiskeri vil den norske regering rydde op i fjorden, minimere udslip fra landbrug og byer samt oprense kvælstof.
Mistet troen
I de berørte områder af det kommende forbud findes der en stor samling af fiskere, som ernærer sig med kystnært fiskeri. De udgør en flåde af mindre rejetrawlere, brislingefiskere og fiskere, der fanger jomfruhummere med tejner, som alle vil få svært ved at opretholde deres fiskeri, da de netop ikke må drive deres erhverv der, hvor de plejer.
De norske fiskere vurderer, at de nye tiltag vil medføre store konsekvenser for netop kystfiskerne, da deres fartøjer er for små til at trække længere ud på fjorden i de lovlige områder. For de store både vil det ikke betyde særlig meget, for de vil bare tage over efter netop de små både, da kvoterne består, men færre har muligheden for at fiske på dem.
Erhvervsfiskerne i Norge har efterhånden mistet troen på, at det kystnære fiskeri vil eksistere om 10 år, da mulighederne for at opretholde fiskeriet er alt for begrænsede.
Samtidig frygter fiskerne andre konsekvenser af fiskeforbuddet, nemlig længere arbejdsdage, mindre fritid og en lavere indtægt. Og ligesom i Danmark er mange af de ramte fiskere ved at nærme sig pensionsalderen, og selvom de kan trække sig tilbage og nyde deres otium, er de meget optagede af, hvad der bliver tilbage af muligheder for de kommende generationer af fiskere.
