– Vi har en meget, meget stor bestand af mellemskarv i Danmark.
Sådan lød det fra DTU-forsker Niels Jepsen på ålekonferencen i Middelfart, hvor han holdt et oplæg om, hvad de mange skarver betyder for ålebestanden.
– Prædationen ser ud til at være mindre på ål, end den er på torsk og skrubber, men den er stadig stor. Skarven tager det, der er. Hvis der er mange torsk, så tager den dem, men hvis der kun er ål, så kan den sagtens finde ud af at tage dem også, sagde Niels Jepsen.
Han henviste bl.a. til en stor undersøgelse fra Ringkøbing Fjord, hvor man mærkede 10.000 små ål, som blev sat ud forskellige steder i fjorden. Her viste det sig, at skarven spiste mellem 40 og 50 procent af ålene.
– Ålens tilbagegang falder sammen med skarvens fremgang, og der er ingen tvivl om, at manglen på fisk ved kysterne og i fjordene har gjort ålen mere udsat, sagde Niels Jepsen.
Sommer og vinter
Niels Jepsen forklarede også, at der er stor forskel på, hvor mange skarver der er i Danmark om sommeren og om vinteren.
Når der er flest om sommeren, er der op til 250.000 fugle, og når der er færrest om vinteren, er der ned til 15.000 fugle.
– Som en tommelfingerregel kan man sige, at vi har, hvad der svarer til 100.000 skarver hver dag året rundt, sagde Niels Jepsen.
Man ved, at en skarv spiser cirka 500 gram fisk om dagen.
Det vil sige, at skarven gør et indhug i fiskestandene på 50 ton om dagen i gennemsnit, og at indhugget på årsplan er på 18.250 ton!
Til sammenligning landede de danske erhvervsfiskere sidste år mindre end 3.000 ton spisefisk fra de indre danske farvande.
