Fiskeriminister: Jeg tager selvsagt både kritikken og den nødvendige opfølgning meget alvorligt

Jacob Jensen (V) tager Statsrevisorernes kritik af tilsynet med muslingefiskeriet i Limfjorden til efterretning

Fødevareminister Jacob Jensen. Foto: Edmund Jacobsen

Mandag offentliggjorde Statsrevisorerne Rigsrevisionens beretning om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden. Rigsrevisionen konkluderer, at den daværende Fiskeristyrelse har ført et kritisabelt tilsyn med muslingefiskeriet, hvilket fiskeriminister Jacob Jensen (V) tager til efterretning.

Der er allerede igangsat en række tiltag på baggrund af kritikken, og der vil blive fulgt yderligere op i de kommende forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri.

– Jeg tager selvsagt både kritikken og den nødvendige opfølgning meget alvorligt, siger ministeren:

– Kritikken af tilsynet med muslingefiskeriet i Limfjorden, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kommer med i dag, tager jeg til efterretning. Der var allerede fokus på den mangelfulde forvaltning af motorkraftområdet sidste år, hvor den daværende Fiskeristyrelse udarbejdede en grundig gennemgang af forvaltningen på området, og jeg lancerede i den forbindelse en række tiltag, som allerede har rettet op på flere af de punkter, der kritiseres i beretningen. Derudover går vi snart i gang med forhandlingerne om fremtidens erhvervsfiskeri, hvor vi også vil se på, hvordan vi fra politisk hold sikrer, at styrelsen får rettet også på de nye kritikpunkter.

Læs hele beretning om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som bidrager til udvikling i den blå industri

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som...