Reglerne for usorterede landinger i en listet havn trådte i kraft 10.07 2024, og med ikrafttrædelse af den reviderede kontrolbekendtgørelse den 1. oktober 2025, kan reglerne nu anvendes i Danmark.
De nye regler for fejlskøn kan nu anvendes for usorterede landinger i en listet havn
For den generelle beregning af fejlskøn gælder det fortsat, at det tilladte fejlskøn er 10 pct. pr. art. Dog er der for arter, som ikke overstiger 100 kilo i levende vægt, et tilladt fejlskøn på 20 pct. for hver art.
- Som noget nyt for de usorterede landinger er metoden for beregning af fejlskøn afhængig af, om landingen sker til en:
- opkøber i en listet havn, hvor opkøberen opfylder en række krav
- opkøber i en ikke-listet havn eller opkøber i en listet havn, men hvor opkøberen ikke opfylder en række krav
I det følgende er de væsentligste forhold og krav anført til henholdsvis fartøjer, havne og opkøbere, som vil gøre brug af undtagelsen:
Krav til fartøjer
I Danmark kan fartøjer, der har tilladelse nr. 99 ”Industritilladelse” benytte undtagelsen for beregning af fejlskøn ved landing af en usorteret last i en listet havn til en godkendt opkøber.
Listede havne i Danmark
Europa Kommissionen har godkendt nedenstående havne som listede i Danmark. Det betyder, at et fartøj ved landing til en af disse havne kan anvende undtagelsen for beregning af fejlskøn for usorterede landinger, når opkøbere i disse havne lever op til kontrolbekendtgørelsens krav:
- Skagen
- Hirtshals
- Hanstholm
- Thyborøn
- Hvide Sande
- Grenå
Det er muligt for medlemslandene løbende at anmode om at liste havne, som lever op til de forordningsbestemte krav.
Krav til opkøberne i Danmark
I Danmark fremgår betingelserne til en opkøber, der modtager usorterede landinger i en listet havn, i bekendtgørelsen nr. 1144 af 25. september 2025 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres (kontrolbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 01. oktober 2025.
Såfremt landingen foregår i en havn, der er listet, og salget sker til en opkøber, der opfylder betingelserne for en listen havn, beregnes fejlskøn på følgende måde:
- for arter, der udgør 2 % eller mere i kilogram levende vægt af alle landede arter, er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram, der er om bord, 10 % af den samlede mængde af alle arter registreret i fiskerilogbogen for hver enkelt art
- for arter, der udgør mindre end 2 % i kilogram levende vægt af alle landede arter, er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram, der er om bord, 200 kg eller 0,5 % af den samlede mængde af alle arter registreret i fiskerilogbogen for hver enkelt art, alt efter hvilken mængde der er størst
Såfremt landingen foregår i en havn, der ikke er listet eller til en opkøber, der ikke opfylder betingelserne i en listet havn, beregnes fejlskøn på følgende måde:
- for arter, der udgør 2 pct. eller mere i kilogram levende vægt af alle landede arter, er det tilladte fejlskøn for de registrerede skøn i fiskerilogbogen 10 pct. for hver enkelt art. De registrerede skøn anslår, hvor store mængder fisk i kilogram, der er om bord,
- for arter, der udgør mindre end 2 pct. i kilogram levende vægt af alle landede arter, er det tilladte fejlskøn for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram, der er om bord, 200 kg. Det kan også forstås som 20 pct. for hver enkelt art, der er registreret i fiskerilogbogen, alt efter hvilken mængde, der er størst.
For Østersøen er beregning af fejlskøn på usorterede landinger ændret fra et tilladt fejlskøn på 10 pct. af de samlende fangster ombord til 20 pct. for hver art i ikke-listede havne.
Den ændrede kontrolbekendtgørelse trådte i kraft den pr. 01. oktober 2025.
Henvisning til relevante regler
Læs mere i link til den ændrede kontrolbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1144
Her kan du kan læse hvilke havne, der er godkendt:
Reglerne for fejlskøn i logbogen finder du her:
De særlige regler for Østersøen, finder du her i artikel 13 i Forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02016R1139-20240710&qid=1757506488127
Læs mere i: