Bornholmer er ny formand for seniorforeningen

Dette års generalforsamling i PO Senior Foreningen fandt sted i Esbjerg

Fra venstre Kim Kær Hansen, Stege, Kurt S. Madsen, Thorsminde, Per Skødt Hansen, Bønnerup, Carl Jesper Hermansen, Skagen, Niels Wichmann, Baaring, Thomas Thomsen, Nexø og Jesper Juul Larsen, Esbjerg.

PO Senior Foreningen, der nu er landsdækkende, afholdt i dagene 15. – 17. september generalforsamling i Esbjerg.

Formanden for foreningen, Jesper Juul Larsen, havde – med gode lokale sponsorater i ryggen – arrangeret et varieret program.

Programmet bød bl.a. på en tur ”bag sikringshegnet” på hele den enorme Esbjerg Havn med besøg hos relevante aktører.

En professionel guide fortalte levende om havnens og erhvervenes udvikling fra den spæde start som eksporthavn til England, fiskerihavnens historie, off-shorens storhedstid og den nuværende enorme aktivitet som knudepunkt for vindmølleindustrien og som NATO-havn.

På foreningens generalforsamling blev Thomas Thomsen, Nexø, uden modkandidat valgt som formand i 2025-26.

Undervejs blev der naturligvis diskuteret fiskeri, fiskeripolitik og spist en masse fremragende fisk og skaldyr.

Kronborg besøgte rejefiskere i Esbjerg: Jeg er utrolig glad på deres vegne

Den kultur, der er i fiskeriet, er enormt værdifuld for en by og en egn, lød det fra Socialdemokratiets erhvervsordfører Anders Kronborg under et...

Kronborg besøgte rejefiskere i Esbjerg: Jeg er utrolig glad på deres vegne

Den kultur, der er i fiskeriet, er enormt værdifuld for en by og en egn,...