Nye EU-regler: Vejledningsperioden forlænges til 10. juli

Fiskeristyrelsen forlænger nu vejledningsperioden for de nye EU-regler om bl.a. mærkning af redskaber, logbøger og sporbarhed

Arkivfoto

Fiskeristyrelsen oplyser, at vejledningsperioden for de EU-regler, der trådte i kraft 10. januar 2026, bliver forlænget i yderligere tre måneder.

Perioden løb oprindeligt frem til 10. april, men bl.a. på opfordring fra DFPO er perioden nu forlænget til 10. juli 2026. I perioden vil styrelsen have øget fokus på information og vejledning frem for sanktionering. Der vil blive sanktioneret, hvis der er tale om grove overtrædelser – eller hvis der forinden er vejledt.

Som sagt, er der tale om nye EU-regler. De udspringer af kontrolforordningen og drejer sig bl.a. om mærkning af redskaber, krav til VMS, krav til logbøger og landingserklæringer, afregning og sporbarhed. Læs evt. mere i Fiskeristyrelsens nyhed fra december: Nye regler på fiskeriområdet træder i kraft 10. januar. 

Der er tale om regler, der stiller store krav til fiskeriet – og meget komplicerede tekniske bestemmelser. Reglerne er derfor også blevet mødt af en del kritik – bl.a. fra Europeche, som Danmarks Fiskeriforening er medlem af. De kritiserer reglerne for at pålægge fiskeriet meget store administrative og praktiske byrder. Læs mere her: Europæiske fiskeriorganisationer kræver ændringer i kontrolforforordning 

DFPO er i dialog med myndighederne om, fortolkninger af de enkelte regler, så de kan anvendes i praktisk fiskeri.