Brislingen skal være en spisefisk: Vi kalder den for nordens sardin

Fødevarevirksomheden Fangst vil gøre brislingen til en delikatesse i stedet for udelukkende at være en industrifisk

Der eksperimenteres med brislinger som konserves på Bornholm.

I den gamle konservesfabrik i Nexø på Bornholm bliver der igen eksperimenteret med konserves.

Det er fødevarevirksomheden Fangst, der producerer fiskekonserves, som har lejet sig ind i lokalerne. Det skriver TV2 Bornholm.

Formålet er at gøre Østersø-brislingen til en eksklusiv spisefisk i stedet for at være en industrifisk, som man kender i dag.

– Den smager suverænt godt. Vi kalder brislingen for nordens sardin. Den er lidt mindre og lidt mindre “fisket” i smagen – mildere og blødere i konsistensen, siger Martin Bregnballe fra Fangst til mediet.

Populært i andre Østersølande

Havnekontoret i Nexø håber da også på, at der måske kan være et nyt fiskeeventyr på vej til Bornholm, hvor brislingen er i centrum.

Selvom man ikke tør tro på det, så kan der måske være noget om snakken, når man kigger over søen og hen mod naboerne som Polen, Estland, Letland og Litauen. Her er brislingen nemlig en spisefisk og ikke en udpræget industrifisk.

Men inden man kommer så langt, skal der først produktudvikles. På nuværende tidspunkt er Fangst i gang med at udvikle en fiskepaté med brisling, fortæller Martin Bregnballe til TV2 Bornholm.

Kvoten for brislinger i Østersøen er i år på godt 200.000 tons, hvilket er en stigning på 45 procent i forhold til sidste år.

LÆS OGSÅ: Polske brislingefiskere sejler udenom Nexø Havn

Bestyrelsen gik ’helt i fisk’ på Arla Fondens madlejr

7000 fisk er havnet på madlejr for skolebørn som den direkte effekt af Danmarks Fiskeriforenings partnerskab med Arla Fonden de seneste tre år. Bestyrelsen...

Bestyrelsen gik ’helt i fisk’ på Arla Fondens madlejr

7000 fisk er havnet på madlejr for skolebørn som den direkte effekt af Danmarks Fiskeriforenings...