Hanstholm: Rejsegilde på den nye køleauktionshal

Den nye køleauktionshal i Hanstholm er nu rejst, og der var torsdag indbudt til rejsegilde

Der var torsdag indbudt til rejsegilde på den nye køleauktionshal i Hanstholm. Og der var et flot fremmøde fra de håndværkere, der har været med til at bygge den nye auktionshal samt hallens brugere. Det skriver Hanstholm Havn på sin hjemmeside.

Nu arbejdes der på de tekniske installationer, så bygningen, som planlagt, kan tages i brug i midten af april. Efterfølgende nedrives udleveringssluserne for at give plads til et logistikområde, hvor der har været fokus på kapacitet og effektivitet i forhold til udlevering og transport af fisk.

Hanstholm Havn er i øjeblikket, i samarbejde med Hanstholm Fiskeauktion samt øvrige involverede aktører, i færd med at planlægge logistikken for den midlertidige periode, hvor nedrivning af gamle sluser, udgravning til ramper samt opførelse af logistikområdet pågår. Dette skulle gerne føre til, at generne af byggeriet mærkes mindst muligt i afvikling af den daglige operation.

Socialdemokrat er lun på idéen om en Blå Trepart

Simon Kollerup har under valget været på besøg i Hirtshals, og her blev han præsenteret for idéen om en Blå Trepart. En god idé,...

Socialdemokrat er lun på idéen om en Blå Trepart

Simon Kollerup har under valget været på besøg i Hirtshals, og her blev han præsenteret...