Afsætning, muligheder for tilskud og nye fiskerimuligheder var blandt temaerne fredag den 21. august, hvor Fiskeriets Arbejdsmiljøråd samlede fiskere og andre aktører fra erhvervet til seminar på Fjeldsted Skov på Fyn.
Brian Lauridsen, arbejdsmiljøkonsulent i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, understregede i sin indledning, at fiskeriet står over for store forandringer med grøn omstilling, nye teknologier, nye fiskerimuligheder og nye måder at afsætte fisk og skaldyr på.
– Det hele hænger sammen med arbejdsmiljø. For fiskerne skal kunne arbejde på en forsvarlig måde, lød det fra Brian Lauritsen.
Han opfordrede samtidig deltagerne til både at tale om det, der fungerer, og det, der ikke gør.
– Sikkerhed må vi ikke først tænke på, når ulykken er sket. Arbejdsmiljø og sikkerhed skal være en naturlig del af udviklingen i fiskeriet, sagde han.
Tilskud skal understøtte omstillingen
Ole Lundberg Larsen, direktør i Danmarks Fiskeriforening, fortalte om tilskudsmuligheder og udviklingsperspektiver i fremtidens fiskeri.
Han argumenterede for, at der fortsat skal være et stærkt dansk fiskeri, blandt andet fordi fisk er en vigtig fødevare, og fordi fiskeriet bidrager væsentligt til dansk økonomi og beskæftigelse.
Samtidig står erhvervet over for en grøn omstilling, hvor tilskud ifølge Ole Lundberg kan være med til at gøre investeringer i nye løsninger mere attraktive.
Han pegede blandt andet på de 90 millioner kroner, der er afsat til grøn omstilling, udvikling og investering i miljøskånsomme redskaber. Pengene skal også kunne bruges til effektivisering af fartøjer, forbedret logistik og infrastruktur samt udvikling af alternative brændstoffer.
Som eksempel på fremtidens fiskefartøj nævnte han ESTER T247 fra Hanstholm, ejet af Allan Vestergaard, som er et mindre fartøj udstyret med en batteripakke. Batteriets vægt er dog fortsat en udfordring.
Løsninger, der passer til virkeligheden
For fisker Jens Henriksen, der fisker i Lillebælt, handler omstillingen ikke kun om nye redskaber og fiskerimuligheder. Den skal også kunne fungere i praksis om bord på de eksisterende fartøjer.
Han fortalte om sit skift til tejnefiskeri efter konksnegle, sorthummer og strandkrabber.
– Det fiskeri, vi har kendt, bliver revet fra os. De fartøjer, vi har, er uegnede til tejner. I værste fald livsfarlige, påpegede Jens Henriksen.
Han pegede især på problemerne med afsætningen. På gode dage kan han og andre fiskere fange omkring to tons strandkrabber, men udfordringen opstår, når fangsten skal sælges.
Ifølge Jens Henriksen kunne en sikker afsætning gøre det lettere at investere i nyt udstyr og fartøjer. Samtidig beskrev han de sikkerhedsmæssige udfordringer ved at håndtere tejner på et fartøj, der ikke er indrettet til formålet.
Ole Lundberg Larsen understregede i debatten, at udviklingen ikke må ske på bekostning af sikkerheden.
– Vi skal ikke gå på kompromis med sikkerheden i udviklingens navn.
Nye fiskerimuligheder
Henrik S. Lund, biolog i Danmarks Fiskeriforening, fortalte om fiskeriaftalen fra 2025 og om nye fiskerimuligheder og udfordringer med afsætningen i det kystnære fiskeri.
Han pegede blandt andet på muligheder inden for bundgarn, garn, ruser, tejner, langliner, pilkemaskiner og snurrevod.
Strandkrabber blev fremhævet som et eksempel på et produkt med et muligt uudnyttet marked. I Kina ligger forbruget ifølge oplægget på omkring 500 tons årligt. Også fjæsing blev nævnt som en art med et stort potentiale.
Fokus på nationale fiskearter
Seminarets sidste oplæg kom fra Nis Sand Jacobsen, seniorforsker ved DTU Aqua, som fortalte om projekterne Natfisk og SOS Fisk.
Natfisk handler om nationale fiskearter, hvor der ikke foreligger ICES-rådgivning, og projektet involverer blandt andre Danmarks Fiskeriforening, Tænketanken Hav, WWF og FSK.
SOS Fisk har fokus på sæler og skarv – arter, der også spiller en væsentlig rolle i debatten om mulighederne for det kystnære fiskeri.
