Første halvår gav stort millionunderskud for Royal Greenland

Virksomhedens resultat for første halvår 2020 er et underskud på 15 mio. kr. mod et overskud på 141 mio. kr. i 2019

Royal Greenland kommer ud af første halvår 2020 med et millionunderskud på bundlinjen efter et halvår med lave rejepriser og pres fra covid-19.

Virksomhedens resultat for første halvår 2020 viser således et underskud på 15 mio. kr. mod et overskud på 141 mio. kr. i 2019. Samtidig er omsætningen i de sidste seks måneder faldet med 9 pct. sammenlignet med sidste år, skriver Fødevarewatch på sin hjemmeside.

– Som en virksomhed, der udelukkende sælger på de internationale markeder og med over halvdelen af virksomhedens salg til foodservice og til videreforarbejdning i andre fødevarevirksomheder, er Royal Greenlands resultat stærkt påvirket af covid-19, skriver Royal Greenland i en pressemeddelelse.

Markedet for kogte og pillede rejer ovenpå covid-19 har også presset virksomheden i 2020. Her har markedet siden midten af 2019 været overforsynet med markante prisfald til følge.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at den gradvise åbning af markedet betyder, at salget til foodservice og industri nu nærmer sig sidste års niveau.

Svend-Erik Andersen: Vi kan ikke længere tage fødevareforsyningen for givet

Trump har vendt op og ned på den moderne verdensorden, og det har gjort fiskeriet i Europa vigtigere end nogensinde

Svend-Erik Andersen: Vi kan ikke længere tage fødevareforsyningen for givet

Trump har vendt op og ned på den moderne verdensorden, og det har gjort fiskeriet...