Polar Seafood med overskud på 233 mio.

Den grønlandske fiskerikoncern er kommet godt igennem 2020

Polar Seafood, som er Grønlands næststørste fiskerivirksomhed, er på trods af faldende overskud kommet godt ud af 2020. Året gav et resultat før skat på 233 mio. kr. 

I et år med corona-pandemi, faldende markedspriser og Brexit, er det for Fiskerikoncernen et tilfredsstillende resultat.

– 2020 har været et vanskeligt år for Polar Seafood. Men takket være en stor og engageret indsats af vores cirka 1.100 medarbejdere, har vi klaret os godt igennem krisen indtil nu, skriver bestyrelsesformand Henrik Leth i en pressemeddelelse.

– Det har krævet både omstillingsparathed og beslutningskraft mange steder i koncernen, hvilket i høj grad er sket. Det kan jeg ikke rose vores folk nok for.

Brexit kan dog fortsat have indflydelse på koncernen også i 2021, nævner bestyrelsesformanden.

– Situationen i Storbritannien afhænger således af, om der mellem myndighederne i Grønland og England kan indgås en aftale, således at told på rejer og fiskeprodukter reduceres helt eller delvis. Det er ikke muligt at udtrykke en sikker forventning til omsætning og resultat i 2021.

Polar Seafood havde i 2020 en omsætning på 3 mia. kr.

Se galleri: Minister og ordførere diskuterede fiskeri ombord på FN 462 Jeanne

Der blev snakket fiskeri i brede træk, da fiskeriminister Jacob Jensen sammen med politiske ordførere inden for fiskeri mandag besøgte Hirtshals. (Se galleri nederst...

Se galleri: Minister og ordførere diskuterede fiskeri ombord på FN 462 Jeanne

Der blev snakket fiskeri i brede træk, da fiskeriminister Jacob Jensen sammen med politiske ordførere...