Hanstholm melder klar til DanFish

Sammen med Thy Erhvervsforum arrangerer Hanstholm Havn igen i år en fællesstand på fiskerimessen DanFish International

At corona-restriktionerne langsomt bliver lempet, giver fornyet håb for alle de fiskere og fiskeinteresserede, som har glædet sig til DanFish. 

Således har DanFish tidligere meldt ud, at de forventer at afholde fiskerimesse i oktober 2021. Selvfølgelig med de nødvendige corona-hensyn. Og nu er Hanstholm Havn også på banen. Sammen med Thy Erhvervsforum arrangerer Hanstholm Havn igen i år en fællesstand på fiskerimessen DanFish International.

– Scenen er reserveret, og vi skal nu have sat et Hanstholm-hold. Vi håber, I er klar, så vi endnu en gang kan skabe den vildeste fællesstand – juhuuu!, skriver havnen i deres nyhedsbrev.

Som tidligere år vil Hanstholm tone frem på den store scene (260 m2) i hal B – messens allerbedste placering!

Er du fra Hanstholm og vil du være på den fælles stand? Book en plads ved Jette allerede i dag på mail til: jette@thyef.dk (fristen for bindende tilmelding er den 20. maj).

DanFish International finder sted den 13., 14. og 15. oktober.

Iltsvind presser dansk fiskeri hårdt

De seneste år er der målt rekordstore iltsvindstal, og nye tal viser, at det får fiskeriet til at skrumpe kraftigt

Iltsvind presser dansk fiskeri hårdt

De seneste år er der målt rekordstore iltsvindstal, og nye tal viser, at det får...