’Jeg tænkte alle mulige frygtelige tanker’.
Jens Lønberg, borgmester i Lemvig, kan ikke huske, hvor han var, da nyheden om Cheminovas lukning kom. Men han kan huske kroppen, der frøs. Tankerne, der piskede rundt. Han kalder det et ’granatchok’.
– Kort forinden havde jeg været til en stor 60-års fødselsdag, hvor over halvdelen af gæsterne arbejdede på Cheminova. Det var de ansigter, jeg så for mig bagefter. Hvor var det dog synd, siger Venstre-borgmesteren.
Det var ikke kun et lokalt granatchok, da nyheden om den berømte og berygtede fabrikslukning kom. De landsdækkende medier kørte med gule nyhedsbjælker, og i mange kantiner blev der snakket.
– 90 procent kender jo Cheminova som en giftfabrik, og det er rigtig modbydeligt at stå på mål for. Men for mig var medfølelsen det første: Næsten 400 mennesker har mistet deres livsgrundlag med et sværdhug. Hvordan kan de bedst muligt hjælpes videre? Hvad kan jeg gøre for, at de ikke bosætter sig i en anden kommune på den lange bane?, fortæller Jens Lønberg om sine overvejelser.
De unge forsvinder
I Lemvig Kommune er der en arbejdsstyrke på 10.000 mennesker. Fem procent af dem er indtil nytår på lønningslisten på Cheminova – eller FMC Rønland, som fabrikken hedder i dag. For Jens Lønberg er det vigtigt, at de fyrede kommer i job igen. Men det er ikke det hele. For egnens mest overskyggende problem er affolkning.
– På Christiansborg skal de ikke have lov at sige, at hvis bare folk kommer i arbejde igen, er alt godt. Vi skal kæmpe for et Danmark, der ikke knækker midt over. Som det er i dag, tager unge fra området til Aarhus, Odense og København for at uddanne sig, men mange af dem vender ikke hjem igen, for jobbene er der ikke, siger han og fortsætter:
– Jeg synes, vi har meget at tilbyde herude. Vi har ingen kriminalitet, vores ældretilfredshed er høj, og sygefravær har vi heller ikke meget af. Man kan få et fantastisk liv i vores kommune, siger han.
Christiansborg har magten og midlerne
Jens Lønberg og hans stab i Lemvig Kommune har rakt ud til politikerne på Christiansborg. For selv om de er stolte vestjyder, der slider i det og helst klarer sig selv, har han indset, at lige nu har de brug for massiv hjælp.
– Vi har brug for hjælp til at finde en løsning, som er til alles bedste. De har magten og midlerne derovre (på Christiansborg, red.). Der er værktøjer, hvis man for eksempel vil give en lavere skatteprocent til folk i Udkantsdanmark, siger han.
Personligt drømmer borgmesteren om, at Thyborøn skal blive centrum for virksomheder, der producerer grøn strøm.
– Vi ligger, hvor energien er – ovenikøbet sol og vind – som er de billigste i verdenshistorien. Vi vil levere strøm til resten af Danmark. Og jeg er stensikker på, at der er unge, som vil arbejde med klimaet.
Han har også en anden vision. Én, som er i takt med tiden og et voksende fokus: At få en forsvarsvirksomhed i gang hurtigst muligt. I Lemvig Kommune er der plads, og borgmesteren ser et kæmpe potentiale i produktion af alt fra krudt til våbendele.
– Jeg anerkender, at det som udgangspunkt ikke er alles kop te. Men vi lever i en virkelighed, hvor alle bliver nødt til at bidrage. Nu er det jo heller ikke saftevand, der bliver produceret på Cheminova. Vores lokale arbejdsstyrke er specialiseret i at arbejde med risikovirksomhed.
Der skal tænkes ud af boksen
Formand for Thyborøn Fiskeriforening, Alfred Fisker Hansen, fik ligesom borgmesteren noget af et chok, da nyheden om lukningen ramte ham. Overalt hvor han gik på havnen eller i byen, blev der talt om Cheminova.
– Det berører jo en masse mennesker i en lille kommune, når så stor en arbejdsplads lukker. Vi har en udfordring med bosætning og med at få de unge til at blive, og det her har sandt for dyden ikke gjort det nemmere, siger han.
Han er enig med Jens Lønberg i, at kraften fra havet og vinden skal udnyttes – selv om han som fiskemand ser på vindmøller med en vis bekymring:
– Det ligger til højrebenet at have en produktion af vindmøller og vindmølledele, når vi har en masse havvind. Min bekymring er, om der er plads til fiskeriet i kampen om havet. Der skal findes nogle områder, som er reserveret til fiskeri – det har der ikke været stort fokus på, siger han og fortsætter:
– Her og nu handler det om, hvad vi kan bruge Rønlands bygninger til i fremtiden og få erstattet arbejdspladser. Gerne nogle, der tiltrækker kvinder også. Det kræver, at der bliver tænkt ud af boksen, siger han.
Finansministeren på besøg
På borgmesterkontoret i Lemvig har Jens Lønberg og hans kommunaldirektør arbejdet solen sort, siden nyheden sprang i luften. Og de var heller ikke sene til at række ud til finansminister Peter Hummelgaard, som besøgte den vestjyske hovedstad mandag den 14. september. Lønbergs plan var at holde Hummelgaard op på sit løfte om et ’Danmark i balance’.
– Han var meget positiv over for vores idéer om at udvikle Rønland og Thyborøn. Han var også tydelig i sin tilgang til, at regeringen vil arbejde for at bygge bro mellem landkommuner og resten af landet. Jeg kan sige, at vi står et bedre sted nu, end vi gjorde før mødet.
Det er tydeligt for enhver, at Cheminova har løftet Lemvig Kommune, men – som Jens Lønberg siger – er det kommet med en pris. For grunden er fyldt med 150 tons kemikalier og giftstoffer, og der skal findes en løsning på at få den renset på sikker vis.
Løsningen og finansieringen af den dirrer i øjeblikket i vestenvinden, men Jens Lønberg har et håb:
– Hvis vi om 10 år kan se tilbage og konstatere, at vores grund blev renset, og ungdommen kom tilbage, kunne vi løfte armene og fejre, at vi fik vendt katastrofen til noget virkelig positivt. Det vil jeg bruge mine vågne timer på at opfylde.
