Energipriser på himmelfart får nu den konsekvens, at Amanda Seafood vil lave en større omstilling, så de fremadrettet bliver uafhængige af naturgas.
– Energiomkostningerne stikker helt af lige i øjeblikket. Det er en tsunami, og det er efterhånden ved at blive en floskel, men energiomkostningerne eksploderer i øjeblikket. Den pris, vi plejer at give per kubikmeter, er i dag tidoblet, siger adm. direktør i Amanda Seafood, Jesper Kold Sørensen til netmediet Fødevarewatch.
Virksomheden går nu i gang med en større omstilling af fabrikken, og Jesper Kold Sørensen håber på, at man kan nå i mål med omstillingen og dermed altså blive uafhængig af naturgas inden for et kvartal.