Høje energi- og råvarepriser udskyder Høfde 42-oprensning

Udbuddet med oprensning af kemikaliedepotet ved Høfde 42 på Vestkysten må gå om. Den historisk høje inflation og særligt energiprisernes himmelflugt har sprængt den økonomiske ramme

Udbuddet må gå om.

Det står klart efter løbende forhandlinger med de tre prækvalificerede virksomheder Arkil A/S, Fortum Waste Solutions A/S og Krüger A/S, der gerne vil stå for oprensningen og totalentreprisen ved kemikaliedepotet på stranden ved Høfde 42 på Harboøre Tange. 

Den ustabile økonomiske og geopolitiske situation har medført en generel høj inflation og særligt er priserne på energi, stål og råvarer steget betydeligt. For en oprensning af forureningen på Høfde 42 har det stor betydning for økonomien og gør opgave væsentligt dyrere end forventet. 

– Da vi sendte oprensningen i udbud i december 2021, var der ro i Europa og på energimarkederne. Den usikkerhed, vi ser overalt, rammer nu også den oprensning, vi havde glædet os til at komme i gang med. Det eneste opløftende lige nu er, at vi med sikkerhed kan sige, at der findes dygtige og innovative virksomheder på markedet, der både kan og vil stå for oprensning af kemikaliedepotet. De kan løfte opgaven med at fjerne pesticider og kviksølv, men i den nuværende situation ikke inden for den økonomiske ramme, vi har til rådighed, siger regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S). 

Region Midtjylland har 375 mio. kroner til opgaven – et beløb der består af 250 mio. kroner fra puljen til første fase af oprensning af de første danske generationsforureninger og 125 mio. kroner fra Auriga Industries A/S (ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond). Men energikrisen og inflationen betyder, at hvis oprensning skal gennemføres med det nuværende prisniveau, så vil der være brug for mindst 600 mio. kroner til Høfde 42-oprensningen. Prisestimatet er naturligvis behæftet med usikkerhed pga. den geopolitiske situation og den store ustabilitet på markedet lige nu. 

Fordi udbuddet må gå om, at tidshorisonten nu uvis for oprensningen. 

Socialdemokrat er lun på idéen om en Blå Trepart

Simon Kollerup har under valget været på besøg i Hirtshals, og her blev han præsenteret for idéen om en Blå Trepart. En god idé,...

Socialdemokrat er lun på idéen om en Blå Trepart

Simon Kollerup har under valget været på besøg i Hirtshals, og her blev han præsenteret...