Tidl. direktør i Fiskeridirektoratet skal stå i spidsen for Mejeriforeningen i Bruxelles

Esben Egede Rasmussen er ny EU-direktør for Mejeriforeningen. Den nye direktør kommer med lang erfaring fra bl.a. Fødevarestyrelsen og Fiskeridirektoratet

Fra fisk til mælk! Esben Egede Rasmussen er pr. 1 september ny EU-direktør for Mejeriforeningen – og med ham får mejeribranchen en mand, som ved meget om fødevarer; også fisk.

Esben Egede Rasmussen var nemlig direktør i Fiskeridirektoratet fra 2005 til 2009. Han har også været både kontorchef og direktør i Fødevarestyrelsen mm., og senest har han været udsendt som statskonsulent fra den danske ambassade i England. 

– EU har stor betydning for mejeribranchen, og med Esben Egede Rasmussen får vi en fagligt stærk Bruxellesdirektør med en bred erfaring og en dyb indsigt i fødevareerhvervet. Dansk mejeribrug er i høj grad en internationalt orienteret branche, som har behov for at være til stede, hvor rammevilkårene for de europæiske landbrugs- og fødevarevirksomheder bliver besluttet, siger Mejeriforeningens direktør Henrik Damholt Jørgensen, og også den kommende EU-direktør ser frem til arbejdet.

– Fra mine tidligere jobs i både fødevareministeriet og fødevarestyrelsen har jeg fået et rigtig godt indtryk af mejeribranchen. Danske mejeriprodukter og virksomhederne bag nyder stor respekt ude i verden, og det skyldes ikke mindst, at danske landmænd og danske mejerier i generationer har formået at udvikle og forbedre deres produkter og fundet løsninger på tidens udfordringer, siger Esben Egede Rasmussen.

Han afløser Kirsten Holm Svendsen på posten, som efter 15 år fratræder for at gå på pension.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for tilmelding er 20. maj.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for...