Miljøminister Magnus Heunicke (S) har valgt at suspendere dele af den omstridte vejledning, der har indtil nu, har blåstemplet udledning af store mængder miljøfarlige stoffer i havet.
Det skriver dr.dk
Denne blåstempling betød, at selvom grænseværdierne for de miljøfarlige stoffer var overskredet, da man havde en såkaldt blandingszone, så var det ikke ulovligt at udlede dem.
En blandingszone er et afgrænset område i det farvand, hvor man udleder til, hvor der godt må overskrides de fastansatte grænseværdier for miljøfarlige stoffer.
Mandag ændrede ministeren så mening, og udsendte en pressemeddelelse, hvori han skriver:
– Jeg har i dag orienteret Slagelse Kommune og Folketinget om, at Miljøstyrelsen suspenderer dele af vejledningerne på grund af den nye afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Der skal nu behandles en ny miljøgodkendelse, hvor der ikke vil være blandingszoner fremadrettet. Denne holdningsændring betyder, at virksomheder som RGS Nordic, der ligger i Slagelse Kommune, fremadrettet er nødt til at overholde grænseværdierne, når der bliver udskilt spildevand i de lokale farvande.
RGS Nordic har oplyst til DR Sjælland, at virksomheden er orienteret om den politiske ændring, og at Slagelse Kommune nu vil udstede en miljøgodkendelse uden den omstridte blandingszone. I samme ombæring fortæller RGS Nordics kommunikationschef Simon Leed Krøs, at uden en blandingszone vil det betyde en de facto-lukning af spildevandsanlægget ved Stignæs.