Lystfiskerne rammes også af Østersø-kvoter

Det er ikke kun erhvervsfiskerne, der ærgrer sig over kvoterne i Østersøen. Lystfiskeri efter torsk indstilles

Kvoterne for Østersøen i 2024 er uden tvivl en mavepuster for dansk erhvervsfiskeri – og sådan set også for lystfiskeriet.

For torskekvoten er så meget i bund, at de ikke må fiske torsk i 2024. Det rekreative fiskeri efter torsk lukkes i hele Østersøen, lyder meldingen fra fiskeriminister Jacob Jensen (V) i en pressemeddelelse:

Selvom én torsk pr. mand om dagen – sådan som reglerne er i dag – lyder af lidt. Så vil en lukning af det rekreative fiskeri være et vigtigt bidrag til at få vendt den negative udvikling for torsken i Østersøen.

Det ærgrer selvfølgelig både sportsfiskere og lystfiskere, at de nu ikke må fiske torsk. Og lige som erhvervsfiskerne efterlyser de, at EU-Kommissionen og politikerne gør op med de mange presfaktorer, som i virkeligheden er grunden til, at situationen i Østersøen er så presset.

– De miljømæssige grunde kan de ikke gøre så meget ved, men man kan godt gøre noget ved for eksempel sæl og skarv, siger Kaare Manniche Ebert, der er biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, til TV2 Bornholm:

– Her burde de gribe ind ved sæl og skarv.

– Når de laver en regulering, der rammer alle ekstremt hårdt som den her, så bør de også gøre noget ved det, der tæller, i stedet for bare at begrænse fiskeriet.

Bøgsted: Det sejler jo i Skattestyrelsen

Vi har modtaget et læserbrev fra Kristian Bøgsted, fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne

Bøgsted: Det sejler jo i Skattestyrelsen

Vi har modtaget et læserbrev fra Kristian Bøgsted, fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne