Innovativ excluder er designet til pelagisk fiskeri i Nordsøen

I tobissæsonen udgør sildene bifangsten. Da bifangstkvoten ikke må overstige ti procent, er det vigtigt at undgå at fange for mange sild under tobisfiskeriet

Foto: Cosmos Trawl.

Cosmos Trawl i Hirtshals driver et testcenter, hvor de konstant arbejder på at udvikle nye produkter og forbedre de eksisterende. En af deres innovative produkter er en såkaldt excluder, forklarer direktør Michael Lassen til Magasinet Plast

I tobissæsonen udgør sildene bifangsten. Da bifangstkvoten ikke må overstige ti procent, er det vigtigt at undgå at fange for mange sild under tobisfiskeriet.

– Den nyudviklede excluder skal ikke kun sikre erhvervsfiskernes tilladte fangster, den skal også bidrage til et mere bæredygtigt fiskeri. De foreløbige tilbagemeldinger fra fiskerne tyder på, at vi kan reducere bifangster helt ned til nul procent, siger Michael Lassen.

Udviklet til pelagisk fiskeri

Excluderen har form af en konisk netsektion, der er fastgjort inde i trawlets bug. Indeni er der to firkantede plastpaneler, som er fastgjort parallelt.

Ideen bag designet er at filtrere alle større fisk, såsom sej, torsk og kuller, samt mindre havpattedyr som sæler, ud af trawlet og ud gennem den agterste del af keglen, hvilket skaber en åbning i det nederste panel.

De store fisk og havdyr svømmer uskadte ud gennem åbningen, mens fiskefangsterne passerer panelerne og ender tilbage i fangstposen.

Excluderen er udviklet med det pelagiske fiskeri i Nordsøen i tankerne, specifikt fiskeri efter tobis, brisling, sperling og sild.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for tilmelding er 20. maj.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for...