Ny trussel mod danske lakseproducenter: Toldfri norsk laks

Danish Seafood Association udtrykker stor frustration og advarer om, at den danske branche er truet

Kampen om retfærdig konkurrence på laksemarkedet i Europa intensiveres. Norske lakseproducenter har oversvømmet markedet med lavkvalitets “produktionsfisk,” hvilket skaber bekymring hos danske og europæiske fiskeselskaber.

Disse fisk, der ofte har synlige sår, skal ifølge et eksportforbud forarbejdes i Norge, men en ny handelsaftale mellem EU og Norge truer med yderligere at forværre situationen, skriver Fødevarewatch.

Handelsaftalen, som snart kan træde i kraft, vil give toldfri adgang for 2500 ton røget norsk laks årligt til EU-markedet.

Danish Seafood Association frygter, at dette vil presse danske producenter yderligere, da de norske selskaber kan eksportere billigere forarbejdede produkter.

Danske virksomheder truet

Direktør Poul Melgaard Jensen fra Danish Seafood Association udtrykker ifølge Fødevarewatch stor frustration og advarer om, at den danske branche er truet. Organisationen har allerede klaget til EU’s handelsdirektorat, men en løsning lader vente på sig.

Poul Melgaard Jensen understreger behovet for hurtige foranstaltninger for at beskytte europæiske producenter mod ulige konkurrencevilkår.

Kom med Danmarks Fiskeriforening på Naturmødet

Snart skydes eventsæsonen officielt i gang, når Danmarks Fiskeriforening indtager Naturmødet og Hirtshals på torsdag med oplæg, debatter, smagsprøver og rørefisk

Kom med Danmarks Fiskeriforening på Naturmødet

Snart skydes eventsæsonen officielt i gang, når Danmarks Fiskeriforening indtager Naturmødet og Hirtshals på torsdag...