Randers Reb: En sikker livline siden 1840

I mere end 180 år har Randers Reb været en pålidelig partner og førende leverandør af kvalitetsreb til fiskeri, offshore og den maritime sektor

Med rødder i dansk håndværk, teknisk knowhow og en stærk innovationskraft er Randers Reb leveringsdygtig i rebprodukter designet til at møde de højeste standarder, hvor styrke, sikkerhed og holdbarhed er essentielle værdier. 

På DanFish International 2025 præsenterer Randers Reb et bredt udvalg af syntetiske reb, kombinationsreb og stålwire. Hvad enten det skal benyttes til trawl, fortøjning, løft eller akvakultur, er hvert produkt udviklet til at fungere med stor pålidelighed i selv de hårdeste marine miljøer. 

Fuld kontrol & kompromisløs kvalitet

Med egen, europæisk baseret produktion i Litauen har Randers Reb fuld kontrol over både udvikling og kvalitetskontrol. På den måde er kunderne sikret, at alle produkter lever op til de strengeste markedskrav – og ofte overgår standarderne. 

– Vi bygger på årtiers erfaring og en tæt dialog med erhvervsfiskeriet. Det betyder, at vi kan udvikle løsninger, der matcher virkelighedens krav og samtidig forbedrer både brugervenlighed og operationel sikkerhed, siger Area Sales Manager Jørgen Huus Hasforth fra Randers Reb. 

En stærk og alsidig produktportefølje

Randers Reb tilbyder både fiberreb, kombinationsreb og stålwire – hver med deres unikke fordele. 

Kombinationsreb kombinerer stålwire og syntetisk fiber i en konstruktion, der forener fleksibilitet med høj styrke og lang levetid. Det gør dem ideelle til opgaver, der både kræver stor styrke og langtidsholdbarhed. 

Til opgaver, hvor vægt og håndterbarhed spiller en større rolle, tilbyder fiberreb en let og fleksibel løsning – uden at gå på kompromis med sikkerheden. 

Stålwire er fortsat det oplagte valg til tunge løft og manøvrering, hvor maksimal styrke og sikkerhed er ufravigelige krav. 

Mød os på DanFish 2025

På stand H-882 står Randers Rebs team klar med faglig indsigt, sparring og konkrete anbefalinger. 

– Vi ser os ikke kun som leverandør af reb – men en leverandør af langtidsholdbare løsninger, der er rodfæstet i et dybt kendskab til industrien og fiskeriet. Vores mål er at sikre, at vores kunder kan udføre deres arbejde trygt og effektivt – med fuld kontrol over udstyret, siger Jørgen Huus Hasforth 

Polske brislingefiskere sejler udenom Nexø Havn

De polske fiskere er stoppet med at lande brislinger på havnen i Nexø, fordi prisen er for lav

Polske brislingefiskere sejler udenom Nexø Havn

De polske fiskere er stoppet med at lande brislinger på havnen i Nexø, fordi prisen...