Torsten Gejl udpeger Aarhusbugten

To marine naturnationalparker skal udpeges, og nu forslår Torsten Gejl, at den ene skal være i Østjylland

Torsten Gejl blev 24. marts 2026 valgt ind for fjerde gang i Folketinget, hvor han repræsenterer Alternativet. Foto: Torsten Gejls Facebook-side

68,7 millioner kroner.

Så meget er der sat af på finansloven til at oprette to nye marine naturnationalparker i dansk farvand.

Hvor de skal placeres, skal være op til politikerne at blive enige om, men nu melder miljø- og fiskeriordfører Torsten Gejl fra Alternativet sig ind i diskussionen med et bud på en eventuel placering af den ene park.

Står det til ham, så skal Aarhusbugten gøres til en af de to nye naturparker. Det skriver han på Facebook.

Den østjyske politiker skriver, at han forestiller sig, at den marine naturnationalpark skal strække sig fra Sletterhage Dyb over Hjelms Dyb og langs Kattegatkysten.

– Det betyder, at vi skal fjerne/flytte presfaktorer som råstofindvinding og dumpning af slam, vi skal sikre, at der aldrig kommer havbrug eller trawl i området, og vi skal genopbygge stenrev og ålegræsbælter og udsætte fiskeyngel, skriver politikeren i sit opslag.

Torsten Gejl skriver ligeledes, at han har været med til at sikre i regeringsgrundlaget, at der skal anlægges yderligere tre marine naturnationalparker i denne regeringsperiode, ud over de to, der er på vej.

– Så er vi oppe på syv Marine Naturnationalparker, som vil blomstre op med fisk og skaldyr og planter og havdyr til glæde for lystfiskere, badere, snorklerne, dykkere, sejlere og alle andre, der nyder godt af, at der er liv og klart vand i deres lokale fjorde, bælter, sund og bugter, lyder det fra Torsten Gejl.

Torsten Gejl udpeger Aarhusbugten

To marine naturnationalparker skal udpeges, og nu forslår Torsten Gejl, at den ene skal være i Østjylland

Torsten Gejl udpeger Aarhusbugten

To marine naturnationalparker skal udpeges, og nu forslår Torsten Gejl, at den ene skal være...