Droner på togt i Nordsøen

Det norske Havforskningsinstitut tester droner til havs

Droner er det nye sort, også inden for fiske-forskningsverden. 

Det norske Havforskningsinstitut har netop fremvist deres sommervikar; en styks meget orange sejlvandsdrone, der er sendt ud i Nordsøen.

På linje med instituttets normale sommertogter, samler dronen data i farvandet, og forskerne er spændte på at sammenligne resultaterne. 

– Det er interessant at sammenligne data fra vores togter med dem, som dronen har samlet. Det er nøjagtigt den samme sonar på drone, som den vi har om bord på forskningsfartøjet. Således kan vi bruge data uden at skulle udvikle nye analysemetoder, siger havforsker Espen Johnsen.

Dronen er syv gange fem meter og vejer 750 kilo. Det er det amerikanske iværksætterfirma Saildrone, som udlejer dronen. Saildrone afprøver også selv en drone i Nordsøen. 

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO og 3F har indgået aftale om en ny 3-årig...

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO...