Rabat giver 42 procent fremgang i fiskesalg

Kiwi i Norge har gode erfaringer med rabat på fisk

I Norge besluttede butikskæden Kiwi at sætte prisen for alle fiskeprodukter ned med, hvad der svarer til momsen mellem december 2018 og februar 2019.

I alt 150 ferske og frosne fiskeprodukter var med i ordningen, og det førte til mersalg af fiskeprodukter på hele 42 procent, skriver Fødevarewatch.

Butikskæden i Norge har nu besluttet at indføre en fast rabat på 15 procent på alle ferske fisk, dog kun til kunder, der er Kiwi Plus medlem.

– Det var en meget stor nedskæring, vi lavede under momsrabatkampagnen. Nu koncentrerer vi os om det friskeste, lyder det ifølge Fødevarewatch fra kommunikationschef i Kiwi, Kristine Aakvaag Arvin.

Ifølge kommunikationschefen er det også de ferske fiskeprodukter, der sælger bedst.

Rabatten på de 15 procent – som kun er til Kiwi Plus medlemmer – og som kun er i norske butikker – vil ifølge Kiwi ramme 1,3 mio. kunder og være at finde på i alt 27 produkter.

Fremgang i landingerne af brislinger fra Østersøen

Modsat sidste år blev en stor del af de brislinger, der blev fanget i Østersøen i januar, landet i udlandet

Fremgang i landingerne af brislinger fra Østersøen

Modsat sidste år blev en stor del af de brislinger, der blev fanget i Østersøen...