De grønlandske kvoter for 2023 er på plads

Der bliver færre rødfisk og lodder til EU, men til gengæld er kvoten på rejer steget med den nye aftale

Aftalen for EU’s fiskeri i Grønlandsk farvand for 2023 er nu færdigforhandlet og underskrevet. Det skriver Sermitsiaq.

Kvoten er på nogle arter blevet nedsat på baggrund af den biologiske rådgivning. Det gælder blandt andet på rødfisk, hvor kvoten er blevet reduceret med 310 tons. Kvoten for hellefisk i Vestgrønland er blevet reduceret med 225 tons.

Til gengæld er kvoten på hellefisk i Østgrønland hævet med 200 tons. I Østgrønland er kvoten på rejer også hævet, denne gang med 150 tons.

Loddefiskeriet i grønlandsk farvand er endt med en kvote på 32.760 til Grønland, hvor EU’s fiskere har fået 7760 tons. Denne kvote kan ændre sig, når den endelige rådgivning fastlægges i begyndelsen af 2023. Det skriver Sermitsiaq.