Statssekretæren i det norske Nærings- og fiskeridepartement, Vidar Ulriksen, kunne i sidste uge fortælle på et årsmøde i Fiskerlaget Vest, at man ikke er kommet i mål med at forhandle med de forskellige kyststater om fordelingen af arter og størrelsen på kvoter. Det skriver fiskeribladet.no.
Forhandlingerne om de pelagiske arter begyndte for to uger siden i London, og der er ikke meget nyt om, hvordan det går med at fordele næste års sild, makrel og blåhvilling i forhandlingerne imellem de forskellige kysstater.
Fiskeribladet.no har tidligere skrevet, at der er værdier for 17-18 milliarder på spil i kampen om de pelagiske arter.