Fra Ringkøbing til Færøerne: Kim prøver lykken som fisker

Kim Hjulmand Tvilling rejste for tre år siden fra det vestjyske for at fiske kammuslinger ved Færøerne

Nogle unge tager på højskole. Andre rejser til Asien. Og så er der Kim Hjulmand Tvilling. En ung fyr fra Ringkøbing, som har taget et par atypiske sabbatår som fisker på Færøerne.

Det skriver Dagbladet Holstebro.

Og fra første besøg var Kim Hjulmand Tvilling solgt. Han droppede sit arbejde på McDonalds og rykkede til Færøerne. I et år fiskede han efter torsk og lange, så rejste han hjem til sin daværende kæreste.  Da forholdet gik i fisk, vendte han retur til Færøerne. Siden 2022 har han arbejdet på fiskefartøjet Nordheim, der er Færøernes eneste og største kutter, der fanger kammuslinger.

– Jeg synes faktisk, at det er godt – især på Nordheim. Vi er få mand af sted, og der er et tæt bånd. Det går jo ikke at være uvenner, for vi går op og ned ad hinanden i 14 dage på meget lidt plads, siger Kim Hjulmand Tvilling om livet som fisker.

Pt er han dog i Danmark på højskolen, men til sommer vender han retur til Færøerne. Om han nogen sinde vender permanent hjem, er uvist, og det samme gælder fiskerikarrieren.

– Jeg har ikke planlagt, hvornår jeg skal stoppe med at fiske. Det kommer til mig, når jeg har fundet noget andet, jeg vil lave. Så længe det er sjovt, så bliver jeg ved, og lige nu er det meget fint, siger Kim Hjulmand Tvilling.

Cheminova og andre virksomheder under luppen: Miljøgodkendelser skal revurderes

En ny taskforce vil blive oprettet for at sikre, at virksomheder med direkte spildevandsudledninger er i mål inden udgangen af 2025

Cheminova og andre virksomheder under luppen: Miljøgodkendelser skal revurderes

En ny taskforce vil blive oprettet for at sikre, at virksomheder med direkte spildevandsudledninger er...