Selv om den vestlige verden har indført hårde sanktioner mod Rusland, efter at landet invaderede Ukraine i februar 2022, bliver der fortsat landet store mængder russisk fangede fisk til norske havne.
Sidste år landede russiske fartøjer over 73.000 ton fisk i Norge til en værdi af mere end 1,5 milliarder norske kroner.
Det viser tal, som de norske fiskeres salgsorganisation Norges Råfisklag har oplyst til Fiskeri Tidende.
Holder fast i samarbejde
Svein Ove Haugland, der er adm. direktør i Norges Råfisklag, forklarer, at de norske myndigheder har valgt at fastholde et fiskerisamarbejde med Rusland, fordi man er optaget af at opretholde en fælles forvaltning af de fiskebestande, som Norge deler med Rusland.
– Vores myndigheder har valgt at fortsætte en dialog på et minimumsniveau for at sikre forvaltningen af disse fiskebestande, som er meget vigtige for vores kystsamfund og for vores fiskere og fiskeindustri. Det drejer sig om udveksling af data mellem forskere og om kvotefordeling. Den fortsatte landing af russisk fisk til tre udvalgte havne er en del af denne politik, siger Svein Ove Haugland.
Han påpeger, at langt størstedelen af de fisk, der landes af russiske fiskere i Norge, reeksporteres uden bearbejdning i Norge.
– Vi har tidligere estimeret, at under 10 procent går til norske industrivirksomheder, siger han og tilføjer, at landingerne af russiske fisk har været faldende under og efter Corona-perioden.
– Russiske landinger og landinger fra andre lande i Norge er omfattet af norsk lovgivning for førstehåndssalg. De skal derfor blandt andet respektere vores mindstepriser. På grund af dette, og fordi der forarbejdes relativt lidt russisk fisk i Norge, vurderer vi, at disse fisk har ringe effekt på prisdannelsen på det norske råvaremarked. Alle de russiske fisk er frosne, og markedsprisen for frosne fisk fastsættes på det globale marked, siger Svein Ove Haugland.
Poul Melgaard Jensen, der er direktør i Danish Seafood Association, hæfter sig ved, at der også fra EU´s side er regler for håndteringen af de russiske landinger af fisk i Norge.
– Fisk, der landes i Norge af russiske fiskere, har russisk oprindelse, og hvis de sælges videre til EU, skal de have en fangstattest med, der bekræfter den russiske oprindelse. Fisken bliver ikke norsk af f.eks. at blive fileteret i Norge, og den kan derfor heller ikke komme ind i EU via EØS-aftalens toldkvoter. Danske supermarkedskæder meldte i midten af 2023 ud, at de ikke ville have russiske fiskevarer på hylderne, uanset om de kom ind via et andet land, siger Poul Melgaard Jensen.
Kritik fra flere sider
Jesper Kongsted, der er indehaver af Hanstholm Fiskeauktion, er mere kritisk.
– Uanset, hvordan man vender og drejer det, så kommer de her fisk ind på markedet og bliver en brik i det store spil. De bidrager til, at kølediske og lagre bliver fyldt op. Det forstår jeg ikke, at vi skal bøvle med oveni det kæmpe problem, vi har med, at nordmændene i de her måneder skralder enorme mængder fisk ind på markedet, siger Jesper Kongsted.
– I februar, marts og april landes der så store mængder torsk fra Barentshavet, at de danske fiskere oplever prisfald på 20-25 kroner kiloet på deres super fine torsk. Der er norske både, som lige nu ligger og lander 15-20 ton torsk om morgenen for så at sejle ud igen og lande 15-20 ton mere samme dag. Det er er næsten på niveau med pelagisk fiskeri, og det er den slags fiskeri, man giver russerne mulighed for at drive, når de kan lande fiskene i norske havne, siger han.
Adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening, Kenn Schau Fischer, bakker op om kritikken.
– Man kan måske følge det norske argument om fælles forvaltning, men det lyder hult, at det skulle betyde, at man behøver at modtage store russiske landinger af torsk og på den måde hjælpe til med, at disse fisk bliver dumpet på verdensmarkedet, siger Kenn Schau Fischer.
– Mon ikke det mere er et spørgsmål om, at man i Norge gerne vil tjene penge, selv om det både sikrer indtjening til Rusland og påvirker fiskepriserne globalt til ugunst for det europæiske fiskeri og EU´s selvforsyning, siger han.
