Britiske fiskere tager afstand fra tobis-forbud

Selvom de britiske fiskere ikke bliver direkte påvirket af lukningen af Dogger Banke, ser de med stor bekymring på tiltaget

Nu melder de britiske fiskere sig også ind i debatten om tobis-forbud på Dogger Banke. Foto: Ole Iversen

De danske fiskere får nu støtte fra en uventet kant.

Det er landsorganisationen for de britiske fiskere, NFFO, der er kritiske over for, at deres egen regering nu vil lukke for tobisfiskeriet på Dogger Banke.

Opbakningen kommer på trods af, at de britiske fiskerne sådan set ikke bliver påvirket af forbuddet, da det primært er de danske fiskere, der fanger tobis her. Men de er bekymret og ser det som et symptom på et større problem.

Regeringen har mere travlt med at lave store overskrifter, skabe drama og virke grønne og handlekraftige, end rent faktisk at bidrage til forvaltningen af havet.

Fx er der ingen videnskabelig dokumentation for, at lukningen af Dogger Banke vil hjælpe fuglelivet, hvilket ellers er Storbritanniens argument.

– Selvom der er relativt lille fiskeriaktivitet i de pågældende områder, og den umiddelbare indvirkning på levebrødet derfor ikke vil være væsentlig, er det en del af den igangværende tendens til, at fiskeriet fortrænges fra traditionelle grunde til fordel for andre interesser, lyder det fra NFFO.

De frygter derfor flere af sådanne populistiske tiltag vil komme og dermed også begrænse det britiske fiskeri. De oplever allerede, at der er stor konkurrence om havet – og i den forbindelse bliver bundtrawls påvirkning af havbunden stærkt overdrevet.

– Der er et seriøst stykke arbejde at gøre med hensyn til at forvalte vores marine ressourcer i en foranderlig verden, men politisk teater som de seneste udmeldinger bidrager ikke til det. Lad os håbe, at det ikke er et tegn på, at flere sådanne holdninger kommer, slutter NFFO

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet