Norge og Grønland enige om kvoteaftale for 2025

For at sikre bæredygtighed i fiskeriet har parterne besluttet at reducere kvoterne for flere arter

Arkivfoto: AKKC

Norge og Grønland har indgået en ny kvoteaftale for 2025, som viderefører det gode samarbejde mellem de to parter inden for både fiskeri og forskning. Aftalen er blevet tilpasset på baggrund af bekymrende udviklinger i visse fiskebestande.

For at sikre bæredygtighed i fiskeriet har parterne besluttet at reducere kvoterne for flere arter. Dette gælder både for torsk, kuller og sej i norske farvande samt hellefisk i Grønlands økonomiske zone. Grønlands kvoter i norske farvande reduceres med 300 ton torsk, 75 ton kuller og 75 ton sej. Samtidig reduceres Norges fiskeri efter hellefisk ved Grønlands vestkyst med 200 ton og ved østkysten med 55 ton.

Visse kvoter videreføres dog uændret. Den norske torskekvote forbliver på 1.350 ton, mens kvoten for hellefisk fastholdes på 30 ton.

Skolæstkvoten ved Østgrønland forbliver på 50 ton, kvoten for bundlevende rødfisk er uændret på 500 ton, og brosmekvoten fastholdes på 540 ton. Derudover videreføres bifangstkvoten på 325 ton.

Både Norge og Grønland udtrykker tilfredshed med aftalen, der afspejler deres fælles ambition om bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne i regionen.

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter fokus på, hvad CO2-afgiften kommer til at betyde for...

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter...