Generationsskifte undervejs i Skagen

Der er et generationsskifte på vej i et af de to svenske rederier, der tidligere har købt en stor portion af Henning Kjeldsens fiskekvoter

Det var familierne bag de svenske rederier Themis Fiskeri og Astrid Fiskeri, der endte med at købe en stor portion af Henning Kjeldsens danske fiskekvoter. Astrid Fisk købte kvoter for omtrent 500 millioner kroner af den danske storfisker.

I Astrid Fisk oplyses det nu i årsregnskabet, at ejerne har foretaget et udbytte på næsten 472 millioner kroner i virksomheden. Dette sker som led i et generationsskifte. Det skriver Nordjyske.dk

– Ejerkredsen har sikret finansieringen heraf, således at den fremtidige likviditet ikke svækkes i forbindelse med det forestående generationsskifte, lyder det i ledelsesberetningen.

Det store beløb skyldes, at i 2020 blev det dyrere at lade en familieejet virksomhed gå i arv. Arveafgiften for et generationsskifte er nu på 15 procent, hvor det før var 6 procent.

I en nær fremtid er det Kristian, Johannes og Daniel Johansson, der skal overtage virksomheden efter deres fædre, brødrene Thomas og Börje Johansson. Alle fra den yngre generation er uddannede fra skipperskolen i Skagen.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...