Fiskeristyrelsen foretaget en fornyet vurdering af, om der er grundlag for at genoptage sager om kvotekoncentration fra perioden 2014-2016. Og det er der ikke.
Det oplyser Fiskeristyrelsen i en faglig nyhed.
Helt konkret har de undersøgt, om nogle fiskere har fået lov til at købe flere kvoteandele end tilladt, eller om nogle fiskere har fået forkert afslag på køb af kvoteandele. Det havde Kammeradvokaten nemlig mistanke om i forbindelse med deres Forvaltningseftersyn i 2018. Dengang opdagede man, at beregningen af kvotekoncentration for IOK var lavet forkert fra 2014-2016. Problemet var de tal, som man brugte ikke fulgte ændringen af reguleringsbekendtgørelsen i 2014.
Før 2014 blev beregningen af kvotekoncentrationen foretaget på baggrund af Danmarks initialkvote pr. 1. januar. Initialkvoten er den kvote, som Danmark får tildelt af EU ved årets begyndelse. Såfremt initialkvoten ikke var fastsat ved årets begyndelse, skulle beregningen ske på grundlag af et gennemsnit af de tre foregående års kvoter. Efter ændringen i 2014 skulle beregningen foretages på baggrund af et gennemsnit af de foregående tre års endelige danske kvoter. Og det er det, som ikke er sket fra 2014-2016.
Styrelsen besluttede i februar 2017, at beregningsgrundlaget skulle korrigeres fremadrettet, men de ville ikke foretage korrektion bagudrettet. Den beslutning kritiserede Kammeradvokaten, da de savnede dokumentation for deres vurdering.
Og det har altså fået styrelsen til nu at se på sagen igen. Men efter beregninger, så lyder dommen fra styrelsen som før. Der er ikke nogen sager, der ville have ført til andet resultat.
