Hvor rådgivningen for sild og brisling i Nordsøen er solidt baseret på en videnskabelig vurdering, der selvfølgelig ikke er fejlfri, men dog ganske konsistent, så kan man bestemt ikke sige det samme om rådgivningen for sild i den vestlige Østersø, den såkaldte Rügen sild.
Et er, at ICES anbefaler en fangst på 0, hvilket i sig selv er ret ubrugeligt for en bestand, der spreder sig over et stort område og optræder som bifangst i mange andre fiskerier. Et andet er, at den bestandsvurdering, der ligger bag rådgivningen, helt grundlæggende er svær at acceptere.
I den seneste bestandsvurdering siger ICES, at bestanden er vokset fra år til år siden 2021. Rekrutteringen, altså mængden af nye individer, der tilgår bestanden, er ligeledes steget år for år i den samme periode.
Fiskeritrykket har i perioden ligget væsentligt under det, der skal give det maksimale udbytte på lang sigt – også selv om man tager højde for den fangst af Rügen sild, der tages udenfor Østersøen. På trods af dette vurderes bestanden i dag at være mindre, end den blev vurderet til at være i 2021.
Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og det er svært for erhvervet at acceptere, at denne form for vurdering, selv om den måtte være den bedste tilgængelige videnskabelige vurdering, skal lægges til grund for forvaltningen af fiskeriet efter sild fra Nordsøen til Bornholm.
Fiskerne ser masser af sild i den vestlige Østersø, men de må ikke fange dem, fordi ICES her baserer sin rådgivning på en model, der helt åbenlyst fejler, og det er ikke bare noget, erhvervet påstår; det er noget, ICES selv dokumenterer ved at ændre på baggrunden hvert eneste år.
