Det er meget sjældent, at landets medier går op i, hvad Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) skriver om fiskebestande. Men da ICES fremlagde deres rådgivning for torsk i Nordsøen, vågnede medierne op.
ICES anbefalede for første gang siden 2009, at der ikke fiskes på torskebestanden i Nordsøen. Den nyhed vakte med rette opsigt.
Som biolog kunne jeg godt tænke mig, at medierne ville være endnu mere nysgerrige omkring rådgivningen. For der står meget mere i den end det, der blev gengivet i medierne.
Jeg vil gerne begynde med at slå fast, at vi i Danmarks Fiskeriforening er enige i, at der er behov for at passe bedre på torsken i Nordsøen til næste år. Derfor bakker vi også op om, at kvoten reduceres.
Men jeg vil også opfordre til, at Christiansborg – og medierne – tager et grundigt kig på rådgivningen for torsk. For det er interessant og vigtig læsning.
For det første er rådgivningen lidt af et nybrud, da den indeholder to anbefalinger. For allerøverst i dokumentet kan man – ud over rådgivningen om, at der ikke bør fiskes torsk i 2026 – også læse, at ICES anbefaler et fiskeri på omkring 12.000 tons torsk i Nordsøen i 2026.
Det faktum blev der ikke gjort meget ud af i landets medier, da det jo mudrer billedet i de skarpvinklede historier.
Læs også: Fiskeritidende undersøger: Er der torsk i Nordsøen?
En fornuftig balance
Dykker man endnu dybere ned i rådgivningen, kan man læse, hvad der sker med hver af de tre torskeunderbestande i Nordsøen, hvis man fisker på dem. For biologerne i ICES beregner scenarier for alle tre underbestande. Så langt nåede medierne tydeligvis heller ikke ned i rådgivningen.
Hvis man eksempelvis læser DR’s dækning af torskerådgivningen, sidder læseren tilbage med et indtryk af, at torskebestanden kollapser, hvis man fisker på den. Det er temmelig langt fra det, der står i ICES’ rådgivning.
Balladen omkring torsken skyldes den sydlige underbestand, der ikke er inden for, hvad biologerne betragter som sikre biologiske grænser. Og det er af hensyn til den, at ICES anbefaler en nulkvote, da de andre underbestande har det godt.
Det fremgår dog klokkeklart af rådgivningen – i tabel 2a for at være helt nøjagtig – at ICES forventer, at den sydlige underbestand vokser med 28 procent, selv hvis man fisker 1.866 tons torsk fra den.
Derfor er det temmelig langt fra skiven, når grønne organisationer får det til at lyde, som om at torskebestanden kollapser, hvis man fisker på den. Det er ikke det, der står i rådgivningen.
Men det er ikke desto mindre den vinkel, medierne ukritisk videreformidler.
Det, der står i rådgivningen, er, at et fiskeri på den sydlige underbestand øger chancen for, at den fortsat ikke lever op til EU’s definition for, hvornår en bestand er inden for sikre biologiske grænser. Det er vi enige med ICES i.
Læs også: Fiskeritidende undersøger: Hvorfor er der nulrådgivning på torsk?
Torskebestanden er vokset
Men selv med et begrænset fiskeri på den sydlige underbestand kan vi stadig sikre, at den vokser, og vi kan sikre, at bestanden kommer tættere på EU’s fastlagte referencepunkter.
Med andre ord kan vi både sikre fiskeriet i Nordsøen, og at der kommer flere torsk i havet. Vi skal blot være lidt mere tålmodige i forhold til EU’s målsætninger. Det, mener vi, er en fornuftig balance.
Det fremgår i øvrigt også af ICES’ rådgivning, at den samlede bestand i Nordsøen af det, man kan kalde torsk i den gydedygtige alder (gydebiomassen), er på 62.000 tons torsk. Da gydebiomassen var mindst i 2005, var den ifølge rådgivningen nede på 39.000 tons.
Læs også: Fiskeritidende undersøger: Hvad betyder klimaforandringer for torsken?
Dengang betragtede man torsk i Nordsøen som en samlet bestand, og ICES anbefalede en nulkvote på torsk i Nordsøen syv år i træk. Alligevel blev der alle år fastsat en kvote på et passende niveau i kombination med andre beskyttelsestiltag. Og torskebestanden kom sig lige så stille og roligt igen.
Faktisk ser det langt bedre ud for torsken i dag, end det gjorde for 20 år siden. Historien har lært os, at vi godt kan have fangster af torsken og samtidig sikre, at bestanden vokser. Det kræver bare en ansvarlig forvaltning og en balanceret tilgang.
Og det er præcist, hvad vi kæmper for i Danmarks Fiskeriforening.
Læs også: Fiskeritidende undersøger: Kan vi fange torsk, samtidig med bestanden vokser?
