Jeg er vokset op i Strandby med en far som fiskeskipper, og jeg ved, hvor meget regionale beslutninger betyder for de familier og lokalsamfund, som lever af havet.
Fiskeriet påvirkes ikke kun af nationale regler og kvoter. Regionens ansvar for sundhed, akutberedskab, uddannelse og udvikling spiller direkte ind i hverdagen i kystsamfundene. Vi har set flere eksempler på, at afstand mellem skrivebord og styrehus kan skabe unødige problemer for erhvervet – blandt andet i de drøftelser, der tidligere var om hummerfiskeriet.
Når der træffes beslutninger regionalt, skal de bygge på solid viden og en forståelse for de vilkår, man arbejder under på havnen og ombord. Vi har tidligere set, hvad der sker, når centrale modeller og lokal erfaring ikke går hånd i hånd, blandt andet i diskussionerne om hummerfiskeriet. Den slags skævhed må vi undgå – også regionalt.
Regionen skal være en stabil medspiller for erhvervet. Det handler om alt fra tilgængelige sundhedstilbud til ordentlige uddannelsesveje og et akutberedskab, der fungerer i de områder, hvor afstanden er stor, og havet er arbejdspladsen. Derudover skal kommuner og region fortsætte et stærkt samarbejde på tværs, blandt andet gennem Det Nordjyske Fiskerikommunenetværk, så kystens stemme står samlet, når nationale og europæiske beslutninger skal påvirkes.
Jeg ønsker fortsat tæt dialog med fiskeriet og deltager gerne i besøg på fartøjer. De bedste regionale løsninger kommer stadig fra dem, der kender hverdagen på havet – og ikke kun fra dem, der læser den på papir.
